Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Du kan stadig nå at komme i mål med et par haveprojekter i november, inden jorden bliver for kold. Skal du anlægge en ny hæk, er det oplagt nu. Se her, hvad du kan gå i gang med i haven denne måned.
Havesæsonen går for alvor på hæld i november. Det bliver koldere og træer og buske har næsten smidt alle bladene. I denne måned handler havekalenderen i grove træk om at gøre haven klar til vinter. Læs vores 5 gode råd til haven i november her.
Hvad sker der ellers i haven i november?
👉 Pindsvinet laver en rede af blade og græs, hvor den gemmer sig, imens den er i vinterhi. Fuglene får sværere ved at finde føde og vil derfor værdsætte, hvis du lægger noget ud til dem.
Har du frostfølsomme planter i haven? Så skal du huske at vintersikre dem, hvis du gerne vil nyde synet af dem igen til næste år.
Sådan vintersikrer du dine planter:
Eksempler på frostfølsomme planter: middelhavsplanter, nogle sorter af roser og hortensia, samt andre planter med oprindelse i varmere lande.
Har du udskudt klipningen af din løvfældende hæk? Så er det nu, du skal ud og i gang, inden vinteren gør sit indtog.
Fordelen ved at beskære din hæk i november er desuden, at bladene er faldet af. Det gør det nemmere for dig at se hækkens form, mens du beskærer den.
Er dine planter begyndt at vokse langsommere? Ser de lidt triste ud, eller er rødderne begyndt at vokse ud foroven og forneden? Så er det blevet tid til en omplantning!
Sådan omplanter du dine stueplanter:
Står du og har planer om at anlægge en ny hæk? Så er november den perfekte måned at gøre det i. Planterne er nemlig i hviletilstand i øjeblikket og jorden er stadig lun nok til, at de kan nå at slå rødder.
Sørg for at gennemvande jorden grundigt før plantningen. Gerne et par dage i forvejen, så jorden er drænet for overskydende vand inden plantningen. Det er desuden en god idé at plante hækken, enten når det regner eller lige omkring regnvejr, så rødderne ikke tørrer ud.
Tip: Når du har anlagt hækken, er det vigtigt, at du sørger for, at den ikke mangler vand. Hold derfor øje med vejret og gå en tur med vandslangen, når jorden er tør. På den måde sikrer du nemlig, at hækken får de bedste vækstbetingelser.
Det er nu, bladene for alvor drysser af træerne. Husk derfor at holde øje med særligt græsset. Lidt blade her og der gør ikke spor, men større mængder kan kvæle græsset i din plæne. Fjern derfor bladene, så græsset kan få lys og luft.
Mange fjerner bladene i haven, men vidste du, at der også er fordele ved at lade dem ligge?
Fordele ved at FJERNE bladene fra haven:
Fordele ved at lade bladene BLIVE i haven:
Få din drømmehave med ECOstyle