Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Pindsvin er nogle af havens mest elskede gæster, og mange synes, det er hyggeligt, når de kommer på besøg eller ligefrem flytter ind i haven. Ja, pindsvin er nuttede, men de spiller faktisk også en vigtig rolle i havens økosystem, hvor de bl.a. spiser diverse insekter, biller og snegle. Fx spiser pindsvin også gerne æg fra dræbersnegle, og man kan derfor sige, at de er en af havens små hjælpere.
Har du allerede pindsvin i din have, eller drømmer du måske om at lokke nogle til? Så kan du gøre din have til et trygt og attraktivt sted for pindsvin med få tiltag. I denne guide får du gode råd til at gøre din have attraktiv for pindsvin, samt lærer de små venner bedre at kende.
Pindsvin er små nataktive pattedyr, der lever solitært og altså ikke sammen med andre pindsvin. Det eneste tidspunkt pindsvin, som udgangspunkt, lever sammen med andre artsfæller, er, når en pindsvinemor opfostrer sine unger.
Det europæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) er blot ét ud af 19 arter af pindsvin i verden. De er kendt for deres karakteristiske pigge, som beskytter dem mod rovdyr - og faktisk er de det eneste pattedyr i Danmark med pigge.
I Danmark går pindsvin normalt i dvale om vinteren fra omkring oktober til april, hvor de søger skjul i en god rede, hvor de kan gemme sig trygt og godt.
Desværre er pindsvin truet og i tilbagegang. Det skyldes en lang række fjender og farer, som fx biler, robotplæneklippere, indskrænkelse af deres leveområder og fødekilder, at de bliver skadet af vores haveredskaber, når vi er i gang med havearbejdet, eller at de bliver skambidt af hunde. Der er selvfølgelig også deres naturlige fjender, som stor hornugle, grævlinger og ræve.
Derfor kan det være en stor hjælp for pindsvinene, når vi vælger at indrette vores haver til at give dem et trygt sted at leve.
Det kræver ikke de helt store tiltag for at skabe en pindsvine-venlig have - faktisk kan du komme rigtig langt med nogle små ændringer. Her er nogle nemme tips til, hvordan du kan gøre din have mere attraktiv for pindsvin:
Pindsvin er stort set altædende, men deres primære fødekilde er smådyr, der lever i jorden, som fx insekter, regnorme, biller, snegle og larver.
Hvis du gerne vil fodre forbipasserende pindsvin i din have, er det bedste valg fugtigt kattemad eller decideret pindsvinefoder, som kan købes forskellige steder. Undgå at give dem mælk, da det kan give dem maveproblemer.
Hvis du ikke har ret mange naturlige gemmesteder for pindsvin i din have, kan du med fordel stille et pindsvinehus op, hvor de trygt kan overvintre eller trække sig tilbage til om dagen. Du kan købe et færdigt pindsvinehus, eller bygge dit eget.
Det skal du bruge til at bygge et pindsvinehus:
Sådan gør du:
Alternativt kan du også blot lade en bunke af grene, blade og kvas ligge i et afsides hjørne, hvis du ikke vil bygge et pindsvinehus. Pindsvin vil ofte selv finde frem til bunken og bygge en rede der.
Når du har indrettet en pindsvinevenlig have, er det vigtigt, at du passer på dine nye gæster. Her er nogle gode råd til at passe på pindsvin i haven:
Når du gør din have pindsvine-venlig, er det ikke kun en fordel for pindsvinene, men også for balancen i din have. For selvom pindsvin er søde gæster i haven, er de ikke kun nuttede. Pindsvin hjælper nemlig med at holde skadedyr som snegle i skak. Med få tiltag kan du gøre din have til et trygt og attraktivt sted for pindsvin og bidrage til at bevare dem i naturen.
Få din drømmehave med ECOstyle