Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Få flere insekter i haven ved at vælge de rigtige planter og sørge for gode gemmesteder til biller og insekter.
Der er mange af os, der holder af at betragte de smukke sommerfugle, som flyver rundt og spreder farve og liv i haven. Også honningbien er en yndet favorit, når den summer fra blomst til blomst og samler nektar.
Foruden det hyggelige ved en have fuld af liv, så er det også en rigtig god idé at indrette en insektvenlig have.
Når du tiltrækker en masse forskellige dyr og insekter øger du nemlig biodiversiteten og er med til at opretholde den naturlige balance i haven.
Få 7 tips til en insektvenlig have og se frem til en have fuld af liv:
Mange ved efterhånden, at det er godt med flere insekter i haven, men hvorfor er det egentligt det? Når du øger biodiversiteten, er du nemlig med til at holde haven i balance, da en lang række insekter kan hjælpe dig af med nogle af skadedyrene i haven.
Tiltrækker du flere mariehøns eller svirrefluer, kan de hjælpe dig i bekæmpelsen af bladlus.
Andre insekter hjælper også med at bestøve havens planter, såsom honningbier, sommerfugle og biller. Bestøvningen er meget vigtig for planterne. Det er nemlig først, når bestøvningen har fundet sted, at planterne kan sætte frø og frugt.
Insekterne er desværre på tilbagegang, men med ét eller flere insekthoteller i haven, kan du være med til at støtte dem og give dem bedre levevilkår.
Køb et insekthotel eller bedre: byg et selv! Det er et nemt og hyggeligt projekt for hele familien.
Det skal du bruge:
Byg gerne insekthotellet med en dybde på min 20 cm. Når insekthotellet er min. 20 cm i dybden, er der større sandsynlighed for, at havens insekter lægger æg i det.
Tip: Husk at indrette rummene, så der dannes små huller og sprækker. Det giver gode gemmesteder til insekterne.
Du har sikkert prøvet at løfte en træstub eller flise op for at opdage, at hele undersiden er levende af biller og insekter. Ved at give insekterne flere gode gemmesteder, fx ved at lade træstammer og store sten ligge, kan du øge bestanden af insekter i din have.
Har du plads til det i haven, kan du også med fordel samle knækkede grenew, træstubbe, store sten, kvas med videre blive liggende i en stor stak nede bagerst i haven. Det vil i løbet af ganske kort tid blive et sandt paradis for insekterne i din have.
Tip: Lad være med at rive blade sammen i efteråret - lad dem i stedet ligge til glæde for både regnorme og insekter. Regnormene bruger bladene som føde, men insekterne bruger bladene til at overvintre i.
Vil du skabe gode vilkår for insekterne, er det afgørende at vælge de rigtige planter til haven. En god tommelfingerregel er, at jo flere forskellige planter du har i haven, jo flere forskellige insekter kommer det til gode.
Generelt er det også en god idé at vælge planter med åbne blomster og sørge for blomstring i haven så lang tid som mulig. Vil du være god mod insekterne, skal du derfor vælge blomster, der blomstrer i forskellige sæsoner - særligt i det tidlige forår og sene efterår, hvor der er knaphed på føde i naturen.
Vælg gode nektar- og pollenplanter og hvis du har muligheden for det, er det aller bedste at så en blanding vilde blomster på et stykke jord i haven eller i et par altankasser.
Insekterne har hver især deres præferencer og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke planter du vælger.
Her har du et par generelle tips til hvilke planter, der tiltrækker hvilke insekter:
Andre gode insektvenlige planter: Franske anemoner, engelsk græs, sankthansurt, hyacinter, mælkebøtter, kornvalmue, nellikerod, storkenæb, pomerans høgeurt, matrem, kleopatras nål, havenellike.
Vil du gerne have et rigt insekt- og dyreliv i din have, er det næsten alpha omega med vand i haven.
Der er op til 50 % flere fugle i haver, hvor der er adgang til vand (Dansk Ornitologisk Forening) og foruden fuglene, er insekterne og padder, som fx frøer, også glade for adgang til vand.
Selvom man måske ikke tænker over det, så er insekter også tørstige og har brug for vand. Vil du gerne have flere insekter i haven, kan du derfor anlægge en lille havedam eller fx bruge et mindre bassin, en tønde eller lignende.
Udover at sørge for adgang til vand og plante insektvenlige planter er noget af det bedste, du kan gøre for insekterne, at lade haven gro vild.
Vilde blomster, højt græs og mælkebøtter er alle gode områder og planter for insekterne. Ved at lade dele af haven gro vildt, kan du gøre forholdene endnu bedre for insekterne i haven.
Det kan virke voldsomt at lade hele villahaven gro vildt, men du kan med fordel lave et vildt bed eller lade et stykke af haven nede bagerst gro vildt. Du kan fx også lade være med at slå græsset i dele af haven og nøjes med at slå græsset på stier, så din have bliver i ægte 'vild med vilje' stil.
Har du frugttræer i haven, er det en god idé at lade nogle af de nedfaldne frugter ligge. Så er der både mad til insekter og fugle, som alle nyder godt af de dårlige frugter.
Har du dårlige frugter indenfor, kan du derfor også med fordel smide dem ud i haven, hvis du vil være god ved dyrelivet.
Få din drømmehave med ECOstyle