Havekalender august: Hvad kan man lave i haven nu?

Haven står i fuld flor og høsten topper netop nu. Forlæng sæsonen og gør haven klar til efteråret. Se her, hvad du skal være opmærksom på i haven lige nu.
Haven i august
Kalenderen siger august og det vil sige, at vi er trådt ind i den sidste store havemåned for i år. Selvom nogen vil mene, at havesæsonen er ved at være ovre, er der stadig mange ting, du kan give dig til og måder, hvorpå du kan forlænge sæsonen. Det her skal du være særligt opmærksom på i haven i august:
- Gød køkkenhaven.
- Læg forårsløg ud.
- Bekæmp glubske dræbersnegle.
- Beskæring i august.
- Hold øje med bladlus i dine planter.
- Byg et insekthotel.
- Høst løs i køkkenhaven og forlæng sæsonen.
- Beskyt familien mod hvepse.
- Undgå at din høst går til spilde.
- Få flere planter ved at tage stiklinger nu.
- Formér dine jordbær med jordbær udløbere.
Gød køkkenhaven
Der er godt gang i køkkenhaven i august, hvor både en del grøntsager og frugttræer er klar til høst. Høst frugterne af dit hårde arbejde, og husk at gøde køkkenhaven løbende. Mange af køkkenhavens planter har brug for godt med næring, når de producerer grøntsager og frugter - og når du gøder dem, får de netop den næring, de har brug for til at producere endnu flere og mere smagfulde frugter og grøntsager.
Få lækre grøntsager med 100% naturlig gødning fra ECOstyle.
Læg forårsløg ud
I august kan du begynde forberedelserne til det nye haveår. Planter du ud nu, når planterne nemlig at få nogle gode og stærke rødder, så de kan skyde sig til vejrs i foråret.
Drømmer du om blomster i haven allerede i det tidlige forår, er det altså nu, du skal i gang med arbejdet.
Uanset om du vælger at plante forårsløgene i bede eller krukker, skal du huske at vælge solrige steder til dem.
Plant fx: tulipanløg, påskeliljer eller krokus.
Bekæmp glubske dræbersnegle
Hvis sommervejret har budt på middel temperaturer og jævn regn, er det forventeligt, at problemer med dræbersnegle vil stige i august. Forbered dig på at skulle lægge nogle ekstra krafter i sneglebekæmpelsen, og sørg for at være ihærdig. Du kan bl.a. alliere dig med Ferramol Sneglemiddel fra ECOstyle, som er baseret på naturlige aktivstoffer, eller du kan følge nogle af de andre gode råd i vores store snegleguide.
Beskæring i august
I august er der flere planter, der kan have godt af beskæring. Det er bl.a. nu, du kan beskære stenfrugt, hindbær og sommerblomstrende klematis. Mange klipper hækken tidligere på sommeren, men vidste du, at det faktisk er bedst at vente til august eller september? Når du klipper den nu, så står den først og fremmest pænt resten af sæsonen, men du mindsker også risikoen for at forstyrre fuglereder betydeligt.
Tjek vores beskæringskalender ud og se, hvad du ellers kan beskære i august, samt hvordan du bærer dig ad.
Hold øje med bladlus i dine planter
Det er særligt henover sommermånederne, at dine planter er udsatte for bladlus. Hvis der blot er et par enkelte bladlus på dine planter, kan du skrabe dem væk med neglen eller lade naturen ordne dem. Er dine planter derimod under et kraftigt angreb, er det en god idé at lægge en ekstra indsats. Kraftige angreb fra bladlus kan nemlig skade dine planter og fx resultere i færre blomster.
Følg vores 6 gode råd mod bladlus eller brug InsektFri Spruzit, som er baseret på naturlige aktivstoffer og hurtigt nedbrudt.
Byg dit eget insekthotel
Insekthoteller er blevet vanvittigt populære - og med god grund! Ved at sætte insekthoteller op er du nemlig med til at give insekterne bedre levevilkår, og du tiltrækker samtidig flere insekter, hvilket fremmer biodiversiteten i haven.
Mangler du et hyggeligt projekt med familien, er et hjemmelavet insekthotel derfor det oplagte valg.
Det kan du bruge:
- Gamle brædder til at bygge rammen og rummene.
- Hammer, søm og evt. hønsenet.
- Fyld i form af fx bambuspinde, grene, bark, kogler, mos, mursten med huller, kogler mv.
Byg gerne insekthotellet med en dybde på min. 20 cm. Når insekthotellet er min. 20 cm i dybden, er der større sandsynlighed for, at havens insekter også vil lægge æg i det.
Høst løs i køkkenhaven og forlæng sæsonen
Der er fuld gang i køkkenhaven lige nu, men i takt med at du høster dine lækre frugter og grøntsager, bliver der tyndet ud i køkkenhaven.
Synes du, det er synd og skam, kan du udnytte de bare pletter og så dem efter med lækkert bladgrønt. Sår du nu, kan du nemlig nå at høste en omgang mere i efteråret.
Plant dette nu: Bladbede, broccoli, majroe, pak choi, persillerod, radise, rucola, salat, spinat, tatsoikål og vårsalat.
Beskyt familien mod hvepse
Hvepse kan blive til stor gene sidst på sommeren, når deres fødekilder skrumper ind og de begynder at indtage overgæret frugt. De bliver mere pågående, når familien sidder ude og nyder aftensmaden eller en iskold sodavand på terrassen. Så er hvepsene der med det samme. Har du problemer med hvepse? Få 6 gode råd mod hvepse og beskyt familien mod fare for hvepsestik.
Undgå at din høst går til spilde
August er virkelig overflodens måned. Det er højdepunktet på høsten og for at dine lækre afgrøder ikke skal gå til spilde, er det en god idé at planlægge, hvordan du kan opbevare dem. Så kan du nemlig få glæde af dem endnu længere.
Her er 3 tips til, hvordan du kan få det meste ud af din høst:
- Gå i gang med syltningen. Sylt dine grøntsager eller lav en lækker omgang marmelade. Hold dig til de klassiske smagsvarianter eller prøv at eksperimentere.
- Frys ned. Bær og frugt kan du med fordel fryse ned og bruge i både grød, smoothies og desserter. Bønner og andre grøntsager kan også fryses ned og det samme kan krydderurterne.
- Tør dem. Krydderurter er fabelagtige til tørringen, men du kan også sagtens tørre bær, frugt og grøntsager. De søde dele går sig godt som snacks eller i müsli til morgenmaden.
Formér dine planter ved at lave stiklinger
Drømmer du om at få endnu flere planter og blomster i din have? Så kan du med fordel lave stiklinger af fx lavendel, sommerfuglebusk, hortensia m.m. Der findes mange forskellige planter, der er nemme at tage stiklinger af. Du kan læse om nogle af dem, samt fremgangsmetoden i vores stiklingeguide.
Formér dine jordbær med jordbær udløbere
Dyrker du dine egne jordbær? Så skal du huske at holde øje med udløbere. Jordbær udløbere er de lange stilke, som vokser frem fra dine jordbærplanter. Det er deres måde at formere sig på. Hvis du dyrker dine jordbær på friland og lader udløberne være, vil de slå rod af sig selv - men selvom det lyder nemt, kan det gå udover udbyttet til næste år.
I stedet anbefaler vi, at du griber et par potter med god jord og lader udløberne slå rødder deri. Dæk udløber "klumpen" med jord og vand godt. Sørg for at bladene stikker over jorden, samt at holde jorden fugtig. Vælg gerne udløbere fra unge planter, som har givet mange jordbær i år. På den måde viderefører du kun de gode planter og får derfor også en bedre høst i sidste ende.
Hvad sker der ellers i haven i august?
- Selvom sommeren endnu ikke er ovre, begynder flere fuglearter at trække mod syd. Det gælder bl.a. vadefugle og mursejleren.
- Det er nu, brombær modner, og du vil derfor snart kunne nyde friske brombær.
- Inden længe dør hvepseboets dronning, og når det sker, bliver mange hvepse lederløse og selvstændige. Det betyder også, at de begynder at blive mere nærgående fra nu af og indtil de dør i efteråret.