Hvad betyder NPK i gødning? – ECOstyle

Hvad betyder NPK i gødning?

  • , skrevet af Mona Fischer Madsen
Hvad betyder NPK i gødning?

Ikke alle planter er ens og derfor skal de have gødning med forskellig mængde af NPK for at blive sunde og flotte.


Havegødning og NPK

Havegødning indeholder plantenæring, som vises som en NPK-værdi. Planterne i din have er forskellige og foretrækker havegødning med forskellige NPK-værdier for at kunne trives maksimalt.

Ved at kigge på en havegødnings indhold af de forskellige stoffer N, P og K, kan du derved finde ud af hvilken gødning, der egner sig bedst til dine planter.

Dine planter og blomster har brug for en specifik sammensætning af NPK

Det betyder NPK for dine planter

NPK er en normal betegnelse for en havegødnings indhold af plantenæring. NPK står i øvrigt for nitrogen (kvælstof), phosphor (fosfat) og kalium. Men hvad er det så lige, at N, P og K gør for planten?
  • N - Nitrogen/kvælstof styrker plantens vækst og får den til at vokse sig større og grønnere. Mangel på kvælstof giver små planter med blege blade og små blomster.
  • P - Fosfat styrker planten i begge ender af planten, men særligt under jorden, ved at stimulere rødderne til et kraftigere rodnet, og samtidig påvirker den blomsterknopperne og frugtdannelsen i den yderste del af planten. Mangel på fosfat viser sig i form af nedsat plantevækst, også kendt som dværgvækst.
  • K - Kalium er vigtig for plantens basale livsfunktioner. Kalium øger modstandskraften mod skadedyr og sygdomme og hjælper med at transportere vand, sukker m.m. rundt i planten - eller det man i biologiundervisningen kalder for fotosyntesen. Det sikrer, at planten kan holde godt på fugten under vanskelige forhold som fx tørke. Mangel på kalium viser sig i misfarvede blade. Hvis du har en køkkenhave har kalium også betydning for bl.a. smag, lugt og holdbarhed.

Sådan virker NPK i havegødning

Få historien om NPK og hvad næringsstofferne gør for dine planter, så du kan give dem det, de bedst kan lide. Til gengæld belønner planterne dig med en fantastisk sund og flot have.

Vælg din type af organisk NPK gødning

Planter har brug for plantenæring for at vækste og blive sunde og flotte. Men ikke alle planter har brug for lige store mængder af NPK gødning. Rosenbedet har behov for en type NPK sammensætning og surbundsbedet for en anden NPK sammensætning. Derfor har ECOstyle udviklet en rosengødning, der er specielt egnet til roser, en plænegødning specielt egnet til græsplænen osv.
Du kan se det store udvalg af vores organiske gødningstyper her.

 

 

klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account