Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Hvordan kommunikerer myrer? Hvordan lever og formerer myrer sig? Og hvad er der lige med myrer og bladlus? Find ud af det og meget mere hos ECOstyle.
Familie: Formicidae.
Har du oplevet, at det pludselig vrimler med myrer i huset eller lejligheden? Så er du langt fra den eneste.
På verdensplan findes der ca. 9.500 forskellige myrearter og 50 af dem kan findes i Danmark. For det meste er det den sorte havemyre, du støder på indenfor, men både faraomyren og herkulesmyren kan også til tider forvilde sig ind i huset.
I denne artikel om myrer kan du læse:
Der findes 50 forskellige myrearter i Danmark. Dem du oftest støder på i hjemmet er den sorte havemyre, faraomyren og herkulesmyren. Men hvordan kender du forskel på dem?
Generelt er de danske myrer karakteriseret ved, at de har antenner med knækled og bliver mellem 4-11 mm lange. Mellem forkroppen og bagkroppen har de en indsnøring, som kaldes stilken. På stilken kan der sidde én til to pukler.
Den sorte havemyre (billede 1) kan kendes på dens sort/brunlige farve og bliver 3-9 mm lang.
Faraomyren (billede 2) minder lidt om den sorte havemyre i udseende. Faraomyren er dog lidt mindre end den sorte havemyre og har en lys gullig til rødbrun farve. Hos faraomyrerne bliver arbejdermyrerne 2-2,5 mm lange, mens dronningen bliver 4-5 mm.
Du kan også være uheldig at få besøg af herkulesmyren (billede 3), som er den største myre i Danmark. Hos herkulesmyrerne bliver arbejderne 5-14 mm lange og dronningen op til 20 mm lang.
De sorte havemyrer bygger oftest deres myrebo under jorden, fx under sten eller fliser, i rådne træstubbe eller i blomsterbedet. Er du uheldig, kan du også risikere, at de bygger et myrebo i huset. Det kan ske i fugtskadet træ eller i isoleringsmaterialet mellem et beton- og trægulv. Finder du et myrebo under fliser eller i blomsterbedet er det ofte larvekamre, du støder på. Der er nemlig dejlig varmt, hvilket får larveudviklingen til at gå hurtigere.
Nogle myrer bygger dog også noget af myreboet over jorden, fx den røde skovmyre. Det er det, der kaldes for en myretue og som du ind i mellem ser ude i skoven. Tuerne laves af grannåle, harpiks, småsten og kviste, og de kan blive op til en meter høj og flere meter i omkreds.
Faraomyrer er glade for varme og trives bedst ved temperaturer på 27-30° C. Du finder derfor ofte faraomyrer tæt på varmekilder i hulrum og sprækker i bygninger. Faraomyrer er heldigvis et sjældent syn i private boliger. Ligesom andre myrearter har faraoerne en forkærlighed for søde sager, som fx syltetøj, sukker og honning. De bosætter sig derfor ofte i fødevareforretninger og i fødevarelagre.
Herkulesmyrer findes kun på Nordsjælland og i Nordjylland. Det foretrukne sted, for en herkulesmyre at bo, er i træ - både ude i naturen, men også når de beslutter sig for at rykke ind i huset. I naturen foretrækker herkulesmyrer at bo i nåletræer, mens de inde i huset oftest bosætter sig i skjult træ, fx under gulvet. Herkulesmyrer er desuden mest nataktive. Det er derfor også sværere at opdage dem, hvis de flytter ind i huset.
Du har måske tænkt over, hvordan myrer lever? Myrer lever ofte i et samfund, som kan eksistere i flere år. Myresamfundet består af tre klasser; dronningen (-er), arbejdermyrer og hanner.
Myredronningen beskæftiger sig ofte kun med at lægge æg. Hun kan enten lægge befrugtede eller ubefrugtede æg. De befrugtede æg bliver til dronninger eller arbejdermyrer. Det afhænger af den føde, de får som larver.
Arbejdermyrerne er ufrugtbare hunner og har ingen vinger. Det er deres opgave at sørge for, at myresamfundet løber rundt. Arbejdermyrerne står nemlig for alt det praktiske arbejde i myreboet; lige fra at bygge tuer til at fodre larver, være spejder og indsamle føde. Myrernes føde består fx af saft, nektar, andre insekter og søde sager, de finder i og omkring hjemmet. Det er derfor også arbejdermyrerne, du som regel møder ude i haven og inde i huset.
De ufrugtbare æg bliver til frugtbare hanner. Æggene klækker midt på sommeren sammen med alle de nye dronninger, som begge har vinger. De forlader myreboet for at parre sig og på enkelte dage om sommeren kan man derfor se sværme på tusindvis af myredronninger og -hanner i luften. Det er dem, vi kalder for flyvemyrer. Efter parringen dør hannen.
Dronningen falder til jorden, bider sine vinger af og begynder straks efter at grave gange i jorden, hvor hun kan lægge sine æg. I nogle tilfælde kan en myredronning også blive optaget i allerede eksisterende myresamfund.
Et myresamfund består ofte af flere tusinde myrer og de har derfor udviklet en smart måde at kommunikere med hinanden på.
Myrer kommunikerer ved at udskille kemiske stoffer (feromoner), som de opfanger med antennerne. Antennerne bruger myrerne også til at lugte til hinanden med, når de skal sikre, at de kommer fra samme myrebo og samme familie. Fremmede myrer er konkurrenter og derfor også fjender. Møder de en fremmed myrer, går de derfor til angreb med det samme.
Myrerne bruger også feromoner til at kommunikere med, når de finder en god madkilde. På den måde kan resten af myresamfundet nemlig også finde vej til den lækre buffet.
Dronningen bruger faktisk også feromoner til at kommunikere med. Hun udskiller et bestemt feromon, der gør, at arbejdermyrerne ikke opfostrer nye dronninger. Når myredronningen dør, forsvinder feromonet også og først da begynder arbejdermyrerne at opfostre en ny dronning.
Du har måske prøvet at have bladlus i dine planter og undret dig over, hvorfor der ofte også kravler myrer rundt mellem bladlusene - men det er der faktisk en god forklaring på.
Nogle myrearter indgår nemlig i symbiose med andre insekter, fx den sorte havemyre. Symbiose betyder egentligt bare, at to organismer lever sammen og at begge parter får gavn af dette samliv. I princippet kan man kalde det for et samarbejde mellem arter.
De sorte havemyrer er kendt for at indgå i symbiose med bladlus. Faktisk holder de sorte havemyrer nærmest bladlusene som husdyr: myrerne beskytter bladlusene og får til gengæld en sukkerholdig væske, kaldet honningdug, som bladlusene udskiller fra numsen. Myrerne malker bladlusene for den søde væske ved at kilde bladlusene under maven med deres antenner. Når bladlusene bliver kildet under maven, udskiller de honningduggen.
Myrer er faktisk også kendt for at indgå i en anden symbiose med blåfugl sommerfuglelarven. Her foregår samarbejdet nede i myreboet: myrerne bærer larven ind i boet og lader den æde af myrelarverne i bytte for en sød væske, den selv udskiller.
Myrer kan være rigtig irriterende at have både på terrassen og i huset, men udover at undergrave dine fliser, laver myrerne sjældent nogle skader.
Den sorte havemyre kan dog lave skade under gulvet og i træet, da de skaber et fugtigt miljø, der kan give fugtskader. Ofte er træet dog allerede fugtigt, når myrerne flytter ind. Fugten er nemlig en af årsagerne til, at myrerne vælger at bosætte sig netop dér.
Faraomyrer laver sjældent skader i huset, men de kan dog lynhurtigt sprede sig og invadere hele boligen.
Herkulesmyrer kan lave stor skade i huset, da de udhuler træet. Opdager du herkulesmyrer i dit hus, er det derfor vigtigt at reagere hurtigt, inden de når at lave for store skader.
Kribler og krabler det med myrer i dit hus og have? Har myrerne undergravet dine fliser, så de står og vipper, eller har du måske problemer med myrer i drivhuset? Så findes der heldigvis flere måder, du kan blive fri for myrerne på.
Læs vores store myreguide, hvor du får gode råd til at fjerne myrer, så du kan få et myrefrit hjem igen.
Få din drømmehave med ECOstyle