Skægkræ | ECOstyle

Skægkræ - også kaldet skægget sølvkræ

  • , skrevet af Nikki Lund
skægkræ skægget sølvkræ

Skægkræ minder meget om sølvfisk, men gør dog langt større skade i hjemmet. Derfor betegnes skægkræ også som et skadedyr. Se her, hvordan du bliver fri for skægkræ i hjemmet.


Skægkræ (Ctenolepisma longicaudata)

Familie: Lepismatidae.

Du har måske stødt på dette lille dyr i dit hjem og tænkt, at det lignede en stor sølvfisk - blot med skæg. Faktisk er dette lille kræ en art for sig selv, som hedder skægget sølvkræ også bedre kendt som skægkræ.

Skægkræet er ikke så kendt blandt danskerne, som sølvfisken (sølvkræ), hvilket skyldes, at skægkræet er en rimelig ny art i Danmark (2016). Selvom man først officielt spottede skægkræ i Danmark i 2016, tyder det dog på, at den har været her i Danmark i længere tid.

I denne artikel om skægkræ kan du læse:

  • Forskel på skægkræ og sølvfisk.
  • Hvor lever skægkræ?
  • Livscyklus for skægkræ.
  • Hvad lever skægkræ af?
  • Menneskelig relation til skrægkræet.
  • Sådan bekæmper du skægkræ.
forskel på skægkræ og sølvfisk

Forskel på skægkræ og sølvfisk

Det kan være svært at kende forskel på skægkræ, sølvfisk og stort sølvkræ - og mange forveksler dem derfor også.  

Særligt stort sølvkræ og skægkræ minder meget om hinanden i både størrelse og udseende. Stort sølvkræ og skægkræ bliver cirka dobbelt så store som sølvfisk (ca. 2 cm). Skægkræ og stort sølvkræ kan skelnes fra hinanden ved at kigge på deres børster. De har begge en række børsteknipper på ryggen af bagkroppen. Hvor stort sølvkræ kun har to rækker på hver side, har skægkræet tre.  

Skægkræ har desuden også et mørkere og mere broget skæl end sølvfisk og stort sølvkræ, samt et mere kraftigt skæg om munden.  

Skægkræ har tre halefilamenter; to, der stikker ud til hver side og én, der stikker lige bagud. De er temmelig lange og har derfor givet anledning til dens engelske navn 'long-tailed silverfish'.  

Oppe ved hovedet har skægkræ to antenner, hvor mange af dens sanseorganer sidder. Den bruger fx antennerne til både at føle, lugte og smage.

Hvor lever skægkræ?

Skægkræ lever ligesom sølvfisk og stort skægkræ indenfor i vores hjem. Mens sølvfisk foretrækker fugtige steder som badeværelset, har skægkræet ingen problemer med at leve mere tørre steder i huset. Fælles for både skægkræ og sølvfisk er dog, at de foretrækker mørke hjørner og kroge i hjemmet.

Livscyklus for skægkræ

Et nyudklækket skægkræ ligner fra starten et voksent individ, bare i mindre udgave. Den gennemgår mange livsstadier og hamskifte, før den når den fulde størrelse. Hastigheden mellem stadierne, mener man, afhænger af temperaturen, samt mængden og kvaliteten af den tilgængelige føde. Det betyder, at jo større skægkræet er, jo bedre er dens levestandard.  

Ved temperaturer under 20 grader forlænges hvert stadie. Falder den ned til under 16 grader, stopper udviklingen helt.  

Det tager et skægkræ ca. 3 år at blive fuldvoksen og den kan blive op til 5 år.  

En skægkræ-hun lægger op til 10 æg ad gangen enten i en klynge eller enkeltvis. Hun kan lægge æg det meste af sit voksne liv, men man ved ikke, hvor mange hun når at lægge i alt.

Hvad lever skægkræ af?

Skægkræ foretrækker føde, der indeholder stivelse og kulhydrater, fx papir, og kan derfor også være et stort problem på biblioteker og museer. Da skægkræ også har brug for proteiner, spiser de også døde insekter.

Menneskelig relation til skægkræet

Skægkræ anses ofte som skadedyr på grund af deres fødeindtag. Skægkræ kan nemlig finde på at æde af vores private ejendele, som fx bøger, billeder, tørret mad og tøj lavet af bomuld.  

Skaden er dog meget minimal og de er som regel derfor kun et problem på museer eller biblioteker, hvor genstandene kan være værdifulde og uerstattelige.

bekæmp skægkræ med fluefri spray

Sådan bekæmper du skægkræ

Gør grundigt rent  

Når du vil bekæmpe skægkræ, er den nemmeste og mest simple metode at gøre grundigt rent. Støvsug gerne grundigt i revner og sprækker, hvor skægkræ gemmer sig og gør det gerne ofte.  

Lav en melfælde  

I Norge har skægkræ været et problem i længere tid end i Danmark og dér er det meget almindeligt at bruge melfælder i bekæmpelsen af skægkræ. Lav en bunke med proteinholdig mel til at lokke skægkræene frem og læg dobbeltklæbende tape klar til at fange dem.  

Bekæmp skægkræ med FlueFri spray  

Sprøjt nøjsomt FlueFri spray direkte på skægkræ og dens æg, når du får øje på dem. Sørg for at dække skægkræ og æg grundigt.

Klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account