Skadedyr

 Er der nogen, der har spist af bladene på din rhododendron? Øresnudebiller efterlader et spor af "billet-klip" på dine planter og er de seneste år blevet et mere udbredt problem i de danske haver.

Øresnudebille

Slægt: Otiorhynchus.

Snudebiller er finurlige små biller, som mest af alt minder om insektudgaven af et næsehorn. Udover at have et spektakulært udseende, volder snudebiller også nogle haveejere voldsomme problemer.

En gruppe, der især er frygtet i haven, er øresnudebiller. De skæmmer nemlig planterne med de såkaldte "billet-klip" og er svære at komme af med igen. Hvad, der er endnu værre, er, at øresnudebillens larver gnaver i planterødderne, hvilket kan hæmme væksten og i værste tilfælde få planterne til at gå ud.

I denne artikel om øresnudebiller kan du læse:

• Hvordan ser øresnudebiller ud?
• Øresnudebillens levesteder.
• Adfærd for øresnudebiller.
• Øresnudebillens livscyklus.
• Menneskelig relation til øresnudebiller.
• Hvordan kommer jeg af med øresnudebiller?

Hvordan ser øresnudebiller ud?

Øresnudebiller bliver ca. 1 cm lang. Farven på en øresnudebille varierer med alderen: i starten er den sort med tydelige gule pletter på dækvingerne, men jo ældre den bliver, jo mere utydelige bliver pletterne også. Øresnudebillens gule pletter forsvinder over tid pga. slid og den ender med at blive gråsort.  

Øresnudebillen har fået sit navn ud fra sit udseende: Den lange snude har givet gruppen sit danske navn snudebiller og den øreformede fordybning, som dens følehorn sidder i har givet denne art sit navn øresnudebiller.  

Larver af øresnudebiller er hvide med et brunt hoved - og så er de lemmeløse, hvilket betyder, at de ingen ben har.

Øresnudebillens levesteder

Øresnudebiller er generalister og de æder derfor stort set alle slags planter. De er dog særligt udbredte og kendte for deres forkærlighed for rhododendron. 

Adfærd for øresnudebiller

Øresnudebiller er nataktive og det er derfor ikke underligt, hvis du sjældent ser dem. Om dagen gemmer øresnudebiller sig i sprækker og revner i jordoverfladen eller under nedfaldne blade. Ind i mellem kan du dog være heldig at få øje på en i dagslys.  

Er du endnu mere heldig, kan du måske opleve at se billen lave lidt skuespil. Når øresnudebiller bliver skræmt eller forstyrret falder de nemlig om og spiller døde. Efter et halvt til et helt minut, vender de sig om igen og kravler hastigt væk.  

Selvom øresnudebiller har dækvinger, kan de ikke flyve. Dækvingerne er nemlig sammenvoksede og sidder fast til kroppen. Derfor må øresnudebillen kravle, hvis den skal nogle steder. Øresnudebiller kan kravle op til 100 meter, hvilket betyder, at de ikke spreder sig ret langt ad gangen - medmindre du altså flytter jord med øresnudebillelarver i.  

Når øresnudebiller formerer sig, foregår det ved jomfrufødsler. Alle øresnudebiller er nemlig hunner og de behøver derfor ikke en han til at befrugte ægget.  

På friland lever der som regel kun en generation af øresnudebiller ad gangen. I drivhuse og under andre beskyttede forhold, kan der dog leve flere generationer af øresnudebiller på samme år.

Øresnudebillens livscyklus

De overvintrende øresnudebillelarver udvikler sig til øresnudebiller i juni, hvorefter de straks begynder at æde løs af bladene på dine planter. Når øresnudebillen æder af dine planter ses det som de såkaldte billet-klip langs kanten på bladene. Billet-klippene ses kun langs bladkanten, da øresnudebiller kun kan spise udefra og ind.  

Sidst i juli og en måneds tid frem lægger øresnudebiller deres æg. Æggene lægges i revner og sprækker og udklækker efter 2-3 uger afhængig af temperaturen. Jo højere temperatur, jo hurtigere udklækker øresnudebillens æg.  

Larver af øresnudebiller lever i jorden, hvor de æder af planterødderne. De unge larver æder de tynde rødder, men efterhånden som larven bliver ældre og større, går den efter tykkere rødder. Larverne går ikke kun efter små planter, men kan også gå efter både træer og buske, hvor de går efter barken ved rodhalsen. Er angrebet stort nok, visner planten. Hiver du angrebne planter op af jorden, vil du ofte se, at de er helt rodløse.  

Om vinteren overvintrer larverne nede i jorden. Når sommeren atter kommer, bliver de til voksne biller. De voksne øresnudebiller overvintrer også, men dør det efterfølgende forår.  

Den beskrevne livscyklus gælder for øresnudebiller, der lever på friland.

Menneskelig relation til øresnudebiller

Øresnudebiller, og deres larver især, kan være en stor pestilens for haveejere.  

Ikke nok med at øresnudebiller går i rhododendron eller roser i haven og i drivhuset, så har de også en forkærlighed for planter i potter og krukker. Især planter i krukker på terrassen tiltrækker de voksne biller. Den varme temperatur i krukkerne fremmer nemlig udklækningen og udviklingen af larverne, og derfor foretrækker øresnudebiller at opholde sig i krukker.  

Larverne er især at finde i flerårige pottede planter, hvor jorden ikke bliver udskiftet.

Hvordan kommer jeg af med øresnudebiller?

Tjek dine planter  

Når du køber nye planter, kan du risikere at få øresnudebiller med hjem i haven. Du kan forebygge angreb ved at tjekke planter for biller og larver, inden du køber dem.  

Bekæmp øresnudebiller med nematoder  

Vand nematoder ud ved og omkring angrebne planter. Nematoder er 100% naturlig og biologisk bekæmpelse. Nematoderne inficerer øresnudebillens larver med bakterier, som larverne ikke kan tåle og dør af.  

Vælg enårige planter  

Du kan også forebygge angreb fra øresnudebiller ved at vælge enårige planter til haven. På den måde får øresnudebillerne nemlig sværere ved at leve i din have.  

Kassér angrebne planter med hele rodklumpen  

Er dine planter angrebet i en sådan grad, at de ikke står til at redde, er det en god idé at kassere planterne med hele rodklumpen. Det er nemlig ved rodklumpen, at øresnudebillens larver befinder sig. På den måde minimerer du risikoen for, at larverne spreder sig og angriber nye planter, fx naboplanter eller nye planter, som plantes i samme jord. Undgå at smide angrebne planter i kompostbunken. Ellers kravler de nye øresnudebiller bare ind i haven igen og angriber en ny plante.