En flot grøn græsplæne?

Så skal du give din plæne gødning

Græsplæne-i-højformat
Plænegødning er som mad for græsset - og uden mad og drikke, dur helten ikke. Giv organisk plænegødning til din græsplæne. Så er du sikker på, at græsset får nøjagtig den næring, det har brug for, til at vokse sig tæt og flot grønt.

Hvad er plænegødning?

Plænegødning er næring, som er specielt udviklet til din græsplæne. Gødningen tilfører nøjagtig de næringsstoffer, som græsset har behov for, til at blive flot grønt, tæt og slidstærkt. 

Græs har brug for næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Mangler et eller flere af disse stoffer, kan det føre til en dårlig vækst. Du vil typisk opdage det ved at græsset er lysegrønt og næsten gult. 

Er plænegødning nødvendigt?

Ja - ligesom dig, har din græsplæne brug for næring.

Hvorfor skal jeg give plænegødning?

Måske du tænker, at det ikke er nødvendigt at give din græsplæne gødning. Ligesom mennesker har brug for mad, så har græsset også brug for mad. Du kan se plænegødning som mad til græsset - og så er det naturligvis meget vigtigt at give plænegødning. 

Se her, hvad plænegødning gør for din græsplæne:

  1. Gir' et robust rodnet samt en sund og slidstærk plæne, som er tæt og flot grøn. 
  2. En sund og stærk plæne er bedre til at modstå angreb fra sygdomme.
  3. Når græsset får den næring, det har behov for, kan det også bedre stå i mod tørre perioder og bliver mindre misfarvet.
  4. Græsset kan bedre og hurtigere komme sig efter en lang vinter. 
  5. Ukrudt og mos har svært ved at brede sig, når græsset har et sundt og robust rodnet.
Gødning til græsplæne

Hvordan giver jeg plænegødning?

Inden du går i gang, anbefaler vi, at du tester jordens pH-værdi. Det kan du gøre med en ECOstyle pH-jordbundstest. Er din jord sur? Så skal du give den AQUA-kalk, inden du giver gødning. Kalken justerer jordens pH-værdi, også kaldet surhedsgrad, så græsset bedre kan optage de mange gode næringsstoffer fra jorden. 

Sådan giver du plænen gødning

Har din jord en surhedsgrad på 6-7, så er du helt klar til at give den plænegødning. Brug en spredevogn eller spred gødningen med hånden.  Er din græsplæne stor, så vil vi anbefale dig at bruge en spredevogn. 

Spred gødningen ud på dage, hvor der er udsigt til regn. Regnen opløser gødningen og sikrer, at jorden optager næringsstofferne fra gødningen.  Er der ikke udsigt til regn og er jorden tør? Du kan med fordel vande plænen og derved opløse gødningen, så jorden får tilført næringsstofferne til de enkelte græsplanter.

TIP: Er der bare pletter eller ønsker du en mere tæt græsplæne, så bør du efterså med græsfrø inden du giver plænen kalk og plænegødning.

Hvornår skal plænen have plænegødning?

Gør gødning af græsplænen til en vane og gør det gerne på samme tid hver år - så er du sikker på at få det gjort og har en flot græsplæne året rundt. 

  • Gi' græsset gødning første gang i foråret, fx  den første uge i april. Græsset har brug for næringen til at komme sig efter en lang og mørk vinter. 
  • I sommerperioden kan du give gødning til plænen for anden gang. Gør det fx den første uge i juni, hvor det endnu ikke er for varmt og gødningen ikke svider græsset af. Du kan eventuelt springe gødning i sommerperioden over, hvis græsset ser sundt ud.
  • Om efteråret giver du plænen gødning for tredje gang. 

Hvilken plænegødning skal jeg vælge?

Plænegødning-på-græs

Der er stor forskel på gødning og det er ikke helt ligegyldigt, om du vælger en organisk gødning eller en kunstgødning.

  • Organisk gødning: Vil du forkæle din græsplæne, så bør du vælge en god organisk plænegødning. Den organiske gødning bliver langsomt omdannet til  næringsstoffer i jorden, som græsset optager i dets eget tempo. Den organiske gødning er 100% naturlig og indeholder alle de næringsstoffer, som græsset skal bruge, til at vokse sig stærkt, sundt og flot. Der er ingen kemiske stoffer i gødningen og den virker i lang tid. I ECOstyle organiske plænegødning er der desuden tilført gavnlige bakterier. 

  • Kunstgødning: En kunstgødning kaldes også en mineralsk gødning og er syntetisk fremstillet. Den opløses i vand og bliver skyllet væk, fx når det regner. Kunstgødning virker i kortere tid end en organisk gødning og græsset optager al næring hurtigere end ved en organisk gødning. Det får græsset til at vokse hurtigt og du skal derfor typisk slå græsset oftere end hvis du giver det organisk gødning. Du kan også risikere, at græsset bliver svedt af, fordi det har fået for meget næring på én gang.
    Vi anbefaler altid en organisk gødning frem for en kunstgødning. Dit græs bliver stærkere og sundere. Når dit græs har det godt, bliver det flot grønt, tæt og slidstærkt - og det kan bedre modstå angreb fra fx svampe og ukrudt. 

Forkæl din græsplæne med ECOstyle

Lad dig inspirere med vores løsninger til din græsplæne

Plænegødning
Plænegødning

Flot plæne? Giv organisk plænegødning til din græsplæne. ...

Græsfrø
Græsfrø

Skal du anlægge ny græsplæne eller efterså din eksisterende ...

AQUA-Kalk
AQUA-Kalk

Mangler din plæne kalk? Med AQUA-Kalk er du sikker på at ...

MosFri koncentrat
MosFri koncentrat

Træt af mos i græsplænen? MosFri er et effektivt mosmiddel ...

PH-jordbundstest
PH-jordbundstest

Gør-det-selv sæt, så du nemt og hurtigt kan få svar på, om ...

MuldvarpeFri Elite Muldvarpesaks
MuldvarpeFri Elite Muldvarpesaks

Stærk og effektiv fælde mod muldvarpe i din græsplæne. Så ...

Få en flot grøn græsplæne

Få en flot grøn, tæt og slidstærk plæne

For mange, er græsplænen en stor del af haven og derfor skal den naturligvis være tæt og flot grøn. Drømmer du også om en tæt og flot grøn græsplæne? Så får du her 6 gode råd til, hvordan du gør.