PH-jordbundstest måler pH-værdien – ECOstyle

PH-jordbundstest

Test pH-værdien i din jord
Måler nemt og hurtigt jordens pH-værdi, også kaldet surhedsgrad.
Få svar på, om jorden mangler kalk.
Test jorden i din græsplæne, køkkenhave, surbundsbed m.m.

    PH-jordbundstest

    Test pH-værdien i din jord
    Måler nemt og hurtigt jordens pH-værdi, også kaldet surhedsgrad.
    Få svar på, om jorden mangler kalk.
    Test jorden i din græsplæne, køkkenhave, surbundsbed m.m.
      Product form

      Gør-det-selv: Sådan tester du din jords surhedsgrad med en pH-jordbundstest, så du nemt og hurtigt kan få svar på, om du skal give din græsplæne kalk. Alt er med i pakken - det eneste du skal tilføre, er jord fra din have.

        Gi' græsplænen kalk - men kun, hvis den trænger til det

        Planter optager bedst næringsstoffer i en frugtbar jord med et indhold af kalk, som passer til den enkelte plante. Med pH-jordbundstesten finder du nemt og hurtigt ud af, om din jord mangler kalk.

        Mange haveejere giver græsplænen kalk, selvom den måske ikke trænger til det. Ved at teste jordens pH-værdi, også kaldet surhedsgrad, kan du hurtigt og nemt afgøre, om du fx skal give din græsplæne kalk. Din græsplæne kan bedst lide en neutral jord, hvor pH-værdien er 6-7.

        Test din jord med en pH-jordbundstest og få svar på, om du skal give din græsplæne kalk. Er jorden sur, kan du justere pH-værdien med AQUA-Kalk.

        Hvilken pH-værdi skal jorden have?

        Græs trives bedst i jord med en pH-værdi på 6,0 - 7,0. Rhododendron vil hellere have en sur jord med en pH-værdi på 4,0 - 5,5. Når du har målt din jords pH-værdi (surhedsgrad), kan du nemt se, om du skal give kalk. Hvis pH-værdien i jorden er meget lav, er det en sur jord.

        Mos har det godt i sur jord. Græs kan ikke lide en sur jord, så hvis du har målt jorden i din græsplæne til fx pH-værdi 4,0, skal du give den kalk. Kalken gør jorden mere basisk og øger dermed jordens pH-værdi. Når pH-værdien øges, kan græsset bedre optage næringsstoffer fra jorden og blive flot grøn. Mosset derimod får det sværere og trives ikke.

        Se her, hvilken pH-værdi der er bedst for dine planter

        Brug oversigten til at se, om du skal give dine planter kalk eller gøre jorden mere sur:

        • Græs, frugttræer, roser, vindruer og buksbom: 6,0 - 7,0

        • Grøntsager og krydderurter: 5,5 - 7,5

        • Blomsterbed, generelt: 5,5 - 6,0

        • Skimmia og hortensia: 5,0 - 6,0

        • Rhododendron, azalea og lyng: 4,0 - 5,5

        • Blåbær: 4,0 - 4,5

        Jordens pH-værdi ændrer sig over tid

        Indholdet af kalk i jorden ændrer sig. Det sker især ved nedbrydning af plantemateriale, som gør jordbunden mere sur. Regnvejr og planternes optag af kalk er også med til at gøre jorden mere sur. Du skal derfor måle din jords pH-værdi løbende. Jord med optimal pH-værdi bør du også give kalk. Det skal du gøre for at vedligeholde pH-værdien på det rigtige niveau.

        Brugsanvisning

        ​Det er nemt og hurtigt at teste jordens pH-værdi. Du skal blot tage lidt jord fra haven i det tomme glas og fylde op med destilleret vand som anvist på pakken. Put en pH-jordbundstest tablet i glasset - knus gerne tabletten, så du er sikker på, at den bliver opløst. Har du købt en nyere version af jordbundstesten, er der små poser med i stedet for en tablet, som skal hældes i glasset. Ryst grundigt. Efter få minutter skifter væsken i glasset farve. pH-værdien aflæses ved at væskens farve i glassets øverste del sammenlignes med farverne i det medfølgende farveskema. Tilfør derefter kalk og eventuel gødning til din have efter behov jf. skema i pakken.

        Specifikationer

        • Anvendelsesområde: Anvend i græsplænen / surbundsbed m.m.
        • Dosering og rækkeevne: Rækker til 8 tests.
        • Indhold: Pakken indeholder undersøgelsesrør / flaske med demineraliseret vand / tabletter eller poser med pulver og brugsanvisning inkl. skema med anbefalet pH-værdi for udvalgte planter.
        • Produkttype: Jordforbedringsmidler.

        Spørgsmål og svar

        Hvornår skal jeg give min græsplæne kalk?

        Du bør kun give din græsplæne kalk, hvis en pH-jordbundstest viser, at jorden er for sur (pH-værdi under 6,0). Test jorden, før du beslutter dig for at give kalk, da det kan være unødvendigt, hvis jorden allerede har den rette pH-værdi.

        Login

        Forgot your password?

        Don't have an account yet?
        Create account