Bliv klogere på organisk gødning med ECOstyle

Bliv klogere på organisk gødning

  • , skrevet af Mona Fischer Madsen
Bliv klogere på organisk gødning

Vil du gøre det ekstra godt for dine planter? Så bør du give dem organisk gødning. Hvorfor? Det får du svaret på her.

Hvad er organisk gødning?

De to mest udbredte typer af gødning er organisk gødning og mineralsk gødning, også kaldet kunstgødning. Begge typer af gødning tilfører næringsstoffer til jorden, som planterne kan optage. Men så har de to gødningstyper ikke ret meget mere til fælles.  

Organisk gødning er en 100% naturlig gødning og kunstgødning er en kemisk fremstillet gødning.

ECOstyle organisk gødning indeholder 100% naturligt materiale og er helt fri for genmodificeret materiale og tungmetaller. Den kan anvendes i både den traditionelle have og i den økologiske have. Så selvom du har en økologisk køkkenhave eller drivhus fyldt med hjemmedyrkede grøntsager og frugter, behøver du altså ikke at gå på kompromis med at give dine planter gødning.

En ECOstyle gødning er altid en organisk gødning

Sådan virker en organisk gødning

Organisk gødning virker lidt langsommere, fordi det følger naturens tempo. Den organiske gødning tilfører langsomt næringsstoffer til jorden og planten optager den næring, som den har behov for, hverken mere eller mindre. Planten risikerer dermed ikke at få rødderne svidt, fordi processen foregår i den enkelte plantes eget tempo. Det giver en sund og robust plante, som kan vækste og gøre din have endnu flottere:
  • flotte grønne blade
  • flere og større blomster
  • mere farverige og duftfyldte blomster
  • flere og større frugter, grøntsager og bær
  • mere modstandsdygtig

En organisk gødning omtales ofte som en langtidsvirkende gødning, fordi næringsstofferne langsomt frigives til jorden og planten optager næringsstofferne i eget tempo. Med en organisk gødning behøver du dermed ikke at gøde så ofte. Det er en win-win for både dig, dine planter og miljøet.

Organisk gødning er en naturlig gødning

En mineralsk gødning er en kunstgødning

En mineralsk gødning er det samme som en kunstgødning. Modsat den organiske gødning, frigøres alle næringsstoffer på én gang og planten kan nemt komme til at "overspise", så den bliver lang, svagelig og ranglet. Planterne risikerer samtidig at få svidt rødderne, så de visner og dør.

Hvad er NPK?

Det er ikke lige meget hvilken type af organisk gødning du vælger. En gødning er sammensat ud fra indholdet af N, P og K. Vil du fx have et endnu flottere rosenbed, får du det bedste resultat ved at vælge en organisk rosengødning med netop den sammensætning af N, P og K, som roser har behov for.

Bliv klogere på NPK her.

På alle ECOstyle gødningsvarianter er angivet plantenæringsstofferne NPK, som angiver indholdet af nitrogen (kvælstof), phosphor (fosfat) og kalium. Det er ikke lige meget, hvilken type gødning du vælger, da planterne hver især har brug for forskellige andele af næringstofferne.

Er ECOstyle organisk gødning skadelig for dyr?

ECOstyle organisk gødning er 100% naturlig og indeholder ingen skadelige stoffer. Men gødning er naturligvis ikke beregnet til dyr. Vi anbefaler, at man gøder på tidspunkter, hvor der ikke kommer dyr i haven - eksempelvis om aftenen. Så er duften fra gødningen aftaget i løbet af natten og dyrene finder det mindre interessant at spise.

klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account