Inspiration: det kan du bruge dine krydderurter til

hvad-kan-man-bruge-krydderurter-til
Krydderurter pynter både ude og inde og dufter lige så fantastisk, som de smager. De pifter enhver ret op, men vidste du, at man kan bruge krydderurter til meget mere end i maden?

Hvad kan man bruge krydderurter til?

Det er lækkert med hjemmedyrkede krydderurter. Udover at de pynter i vindueskarmen eller i krukker på terrassen, spreder de også en skøn duft - og så smager de virkelig fantastisk. Men udover i madlavningen, hvad kan man så egentligt bruge sine lækre krydderurter til?

Se med her og få inspiration til, hvad du kan bruge krydderurter til.

Tip 1

Har du prøvet isterninger med krydderurter?

krydderurter i isterninger

Du har måske prøvet at lave isterninger med bær og ved, hvordan de giver dine drinks et ekstra koldt og smagfuldt touch. Det kan du også gøre med krydderurter.

Giv dine drinks en ekstra dimension med isterninger iblandet krydderurter som fx mynte. Overrask gæsterne eller nyd dem selv i en lækker kold drink på en dejlig varm sommerdag.

Udover at give drinksene en frisk smag, ser det også flot ud med de grønne blade nede i drinken.

Tip 2

Lav et krydderurtebed

lav et krydderurtebed

Der findes mange forskellige slags krydderurter, så det kan være svært at vælge nogle favoritter ud. Selv inden for fx mynte og salvie, er der mange forskellige arter, hvilket gør det rigtig svært at vælge de krydderurter ud, som du vil have i din have. Du kan få krydderurter som både stauder og som etårige planter. Stauder har den fordel, at de kommer igen næste år og du slipper for hele tiden at skulle plante nyt.

Har du også svært ved at vælge? Så kan du lave et stort bed i køkkenhaven med krydderurter. Spis dem eller lad dem stå og pynte, evt. blandet sammen med nogle af køkkenhavens andre lækre grøntsager. Husk at give dem gødning, så du får endnu kraftigere, større og mere smagfulde krydderurter.

Vi har lavet en krydderurteguide, som gør det nemmere for dig at vælge, hvilke krydderurter du skal vælge.

Se vores guide til krydderurter her.

Læs mere om organisk krydderurtegødning her.

Tip 3

Brug basilikum til en smagfuld pesto

pesto af krydderurter

Du kan bruge basilikum til at lave en hjemmelavet og smagfuld pesto. Det er meget nemt, se bare her, hvordan du gør.

Ingredienser til pesto:

  • 100g basilikumblade
  • 50g parmesanost
  • 40g pinjekerner
  • 1 dl olivenolie (ca.)
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra en frisk citron
  • Salt

Bland basilikumblade, ost, pinjekerner og hvidløg med halvdelen af olien. Tilfør langsomt mere olie, indtil den ønskede konsistens er nået. Smag til med citronsaft og salt. Velbekomme!

Tip 4

Drik en lækker kop te med friske krydderurter

te med krydderurter

Slap af med en kop hjemmedyrket te. Det er både dejligt afslappende og afstressende - og så smager det skønt.

Især krydderurter inden for mynte er perfekte til en kop lækker frisk te. Du kan fx prøve med pebermynte eller en chokolademynte.

Lad dig inspirere af vores løsninger

Krydderurtegødning
Krydderurtegødning

Det er friskt og lækkert med hjemmedyrkede krydderurter i ...

Krydderurte gødningspinde
Krydderurte gødningspinde

Dine retter bliver til den rene smagseksplosion, når du ...

InsektFri Spruzit
InsektFri Spruzit

Beskyt dine planter med insekt gift, der indeholder ...

Universalgødning, granuleret
Universalgødning, granuleret

En organisk universalgødning giver en sund og flot have - ...

Ferramol sneglemiddel
Ferramol sneglemiddel

Dræbersnegle? Bliv fri for dræbersnegle og andre snegle i ...

Nematoder mod skadedyr i frugt og grønt
Nematoder mod skadedyr i frugt og grønt

Brug nematoder mod skadedyr i frugt og grøntBliv fri for ...