Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Skægkræ minder meget om sølvfisk, men gør dog langt større skade i hjemmet. Derfor betegnes skægkræ også som et skadedyr. Se her, hvordan du bliver fri for skægkræ i hjemmet.
Familie: Lepismatidae.
Du har måske stødt på dette lille dyr i dit hjem og tænkt, at det lignede en stor sølvfisk - blot med skæg. Faktisk er dette lille kræ en art for sig selv, som hedder skægget sølvkræ også bedre kendt som skægkræ.
Skægkræet er ikke så kendt blandt danskerne, som sølvfisken (sølvkræ), hvilket skyldes, at skægkræet er en rimelig ny art i Danmark (2016). Selvom skægkræet først er officielt registreret i Danmark i 2016, er den faktisk blevet spottet første gang i 2006. Det er dog først de senere år, at skægkræet for alvor er kommet på danskernes bevidsthed efter den store mediebevågenhed, som det lille dyr pludselig har fået.
I denne artikel om skægkræ kan du læse:
Det kan være svært at kende forskel på skægkræ, sølvfisk og stort sølvkræ, som alle er vingeløse insekter - og mange forveksler dem derfor også.
Særligt stort sølvkræ og skægkræ minder meget om hinanden i både størrelse og udseende. Stort sølvkræ og skægkræ bliver cirka dobbelt så store som sølvfisk (ca. 2 cm). Skægkræ og stort sølvkræ kan skelnes fra hinanden ved at kigge på deres børster. De har begge en række børsteknipper på ryggen af bagkroppen. Hvor stort sølvkræ kun har to rækker på hver side, har skægkræet tre.
Skægkræ har desuden også et mørkere og mere broget skæl end sølvfisk og stort sølvkræ, samt et mere kraftigt skæg om munden.
Skægkræ har tre halefilamenter; to, der stikker ud til hver side og én, der stikker lige bagud. De er temmelig lange og har derfor givet anledning til dens engelske navn 'long-tailed silverfish'.
Oppe ved hovedet har skægkræ to antenner, hvor mange af dens sanseorganer sidder. Den bruger fx antennerne til både at føle, lugte og smage.
Skægkræ lever ligesom sølvfisk og stort skægkræ indenfor i vores hjem. De kan derfor findes hele året og findes oftest i nyere huse/bygninger, hvor indeklimaet er tæt og konstant.
Mens sølvfisk foretrækker fugtige steder som badeværelset, har skægkræet ingen problemer med at leve mere tørre steder i huset. Fælles for både skægkræ og sølvfisk er dog, at de foretrækker mørke hjørner og kroge i hjemmet.
Et nyudklækket skægkræ ligner fra starten et voksent individ, bare i mindre udgave. De helt unge individer er lysere end de ældre og har endnu ingen skæl. Hastigheden mellem livsstadierne, mener man, afhænger af temperaturen, samt mængden og kvaliteten af den tilgængelige føde. Det betyder, at jo større skægkræet er, jo bedre er dens levestandard. Skægkræ vokser hele livet, som regel op til ca. 18 mm.
Ved temperaturer over 26 grader eller under 16 grader, begrænses udviklingen og ved temperaturer under 11 grader, stopper udviklingen helt. Befinder skægkræ sig i områder, når temperaturen overstiger 40 grader, dør de.
Det tager et skægkræ ca. 3 år at blive fuldvoksen og den kan blive op til 7 år.
En skægkræ-hun lægger fra 2-20 æg ad gangen enten i en klynge eller enkeltvis. Under gunstige forhold klækker æggene efter ca. 2 måneder, og de nye skægkræ er nymer i ca. 2 år, før de bliver kønsmodne. En skægkræ-hun kan lægge æg det meste af sit voksne liv, men man ved ikke, hvor mange hun når at lægge i alt.
Skægkræ foretrækker føde, der indeholder stivelse og kulhydrater, fx papir, og kan derfor også være et stort problem på biblioteker og museer. Da skægkræ også har brug for proteiner, spiser de også døde insekter.
Skægkræ anses ofte som skadedyr på grund af deres fødeindtag. Skægkræ kan nemlig finde på at æde af vores private ejendele, som fx bøger, billeder, tørret mad og tøj lavet af bomuld.
Skaden er dog meget minimal og de er som regel derfor kun et problem på museer eller biblioteker, hvor genstandene kan være værdifulde og uerstattelige.
Når du vil bekæmpe skægkræ, er den nemmeste og mest simple metode at gøre grundigt rent. Støvsug gerne grundigt i revner og sprækker, hvor skægkræ gemmer sig og gør det gerne ofte.
I Norge har skægkræ været et problem i længere tid end i Danmark og dér er det meget almindeligt at bruge melfælder i bekæmpelsen af skægkræ. Lav en bunke med proteinholdig mel til at lokke skægkræene frem og læg dobbeltklæbende tape klar til at fange dem.
Sprøjt nøjsomt FlueFri spray direkte på skægkræ og dens æg, når du får øje på dem. Sørg for at dække skægkræ og æg grundigt.
Få din drømmehave med ECOstyle