Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Hvad er forskellen på en husmus og halsbåndmus? Hvor mange unger kan en mus få? Og hvordan bliver man fri for mus? Find ud af det lige her.
Familie: Muridae (ægte mus).
Hører du puslen i væggen og kradselyde på loftet? Så er du og din familie ikke længere de eneste beboere i hjemmet. Selvom det kunne lyde som en scene fra en skrækfilm, er det nok højst sandsynligt bare en lille mus, der er flyttet ind.
Vidste du, at mus faktisk er den underorden af pattedyr, som der findes flest af? Mus består nemlig af 7 familier med ca. 1.150 arter. Så mange forskellige mus findes der dog ikke i Danmark - og heldigvis heller ikke i hjemmet.
To af de arter, vi møder oftest i Danmark, er Halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) og Husmusen (Mus musculus), da det primært er de arter, som flytter ind i vores hjem.
Til tider forvilder rødmusen (familie: studsmus) sig også ind i huset, men her trives den dog ikke særligt længe.
I denne artikel om mus kan du læse:
Husmusen er udbredt i hele Danmark. Om sommeren bor en del af dem i haver, parker og marker tæt på bebyggede områder. Om vinteren rykker de fleste mus ind i husene for at overvintre. Mange husmus lever dog indenfor hele året rundt.
Halsbåndmusen er udbredt i hele Danmark med undtagelse af de mindre øer. Om sommeren bor den i skove, parker og villahaver, hvor der er træer og buske. Når vinteren kommer, søger mange af dem indendørs i ly for kulden. Inde i huset foretrækker de at leve på loftet. Da halsbåndmusen er mest aktiv om natten, ser man dem heller ikke så tit som husmusene. Men du hører nok halsbåndmusen, når den pusler rundt på loftet.
Husmusen er en spinkel mus med store ører. En husmus bliver ca. 9 cm lang og halen har samme længde som kroppen.
Der findes to slags husmus; den ene er mørkegrå på hele kroppen og generelt lidt større, mens den anden har en lysere grå farve på oversiden og er mere hvidlig på undersiden.
Halsbåndmusen er en stor mus med lang hale og store ører.
Den har en gylden mørkebrun farve på oversiden med en kridhvid mave og et brunt (hals)bånd foran forbenene.
Halsbåndmus er en af de største arter indenfor familien ægte mus og bliver 10-12 cm lang, mens halen bliver endnu længere.
Husmus er stort set altædende. Indenfor spiser den det, den kan finde og komme til i huset. Husmus spiser fx korn, madvarer, affald og sågar sæbe og stearin. Husmus, der bor udenfor, lever overvejende af grønne planter og insekter.
Halsbåndmus spiser hovedsageligt planteføde, som fx frø, frugter og nødder, men den spiser også både insekter, orme og edderkopper.
Husmusen er en social mus, som lever i små familiegrupper. Hver gruppe består af én dominerende og kønsmoden han, samt flere hunner og deres unger.
Bor den indenfor i huset, kan husmus formere sig hele året rundt. Husmus får ca. 5-6 kuld om året med 4-8 unger i hver. Ungerne ligger i reder bygget af afgnavede materialer, fx isoleringsmateriale, stof, papir, vat, træspåner og fjer. Husmusunger bliver kønsmodne efter 1 1/2 måned. Når det sker, udvandrer de nye kønsmodne hanner fra gruppen.
Husmusen er en atletisk mus og er god til både at klatre, springe og klemme sig gennem små sprækker. Derudover er den aktiv hele døgnet - derfor ser man den også oftere end halsbåndmusen.
Halsbåndmusen lever ikke i sociale grupper på samme måde som husmusen. I stedet opfostrer hunnen sine unger alene. En hun-halsbåndmus får ca. 2 kuld om året med 3-6 unger i hver. Hvis hun har været heldig at finde masser af føde i løbet af året, kan hun dog yngle hele efteråret og vinteren også og derfor nå op på 4 kuld.
Ligesom husmus har halsbåndmus også en høj formeringshastighed. Det første kuld unger kan nemlig selv nå at få et kuld unger, inden vinteren rammer.
Halsbåndmus yngler ikke indenfor i hjemmet, men ude i naturen i gangsystemer de selv har gravet. Her laver de reder af tørt græs. Nogle gange kan de også finde på at bygge rede i fuglekasser eller bruge gamle fugle- og egernreder.
Man mener, at husmusen kom til Norden i takt med udbredelsen af agerbruget. Her startede de med at bo i kornlagre.
I dag er husmusen tæt knyttet til mennesker, fordi de er afhængige af at leve i vores boliger om vinteren. De har dog svært ved at leve i moderne byggeri og konkurrerer ikke ret godt med halsbåndmus, skovmus og rotter. Derfor er de også fordrevet mange steder fra.
Mus er byttedyr, hvilket betyder, at de står på menuen hos en lang række rovdyr. Naturlige fjender for mus er derfor bl.a. ugler, musvåge, brud, tårnfalk og katte.
Trods det søde og uskyldige udseende er musen ikke et populært dyr hos os mennesker. Mus gnaver sig nemlig igennem hvad som helst og efterlader ødelæggende spor, lort og en umiskendelig dårlig lugt af mus. Lugten kommer, fordi mus efterlader duftspor og urin på sin vej.
Mus kan desuden komme ind overalt, fordi de kan klemme sig igennem selv meget små sprækker. Via rørgennemføringer kan husmus også komme helt op på loftet eller de øverste etager i en boligblok.
Når man først er plaget af mus i hjemmet, kan skaderne hurtigt blive omfattende. Mus formerer sig nemlig rigtig hurtigt og én enkelt mus bliver derfor hurtigt til mange.
Har du problemer med mus i huset - eller vil du gerne forebygge et museangreb i dit hjem?
Det er særligt i månederne efter høsten og henover vinteren, at problemer med mus i huset opstår. I den periode er det koldt for dem at være udenfor og det er svært at finde mad. Derfor søger de indenfor i varmen og går på jagt efter mad i dit varme hjem. Men et besøg af mus er aldrig velkomment. De lugter, irriterer og larmer under gulvet og inde i væggene. Men måske værst af alt: De ødelægger huset, når de gnaver i vægge, ledninger m.m.
Få din drømmehave med ECOstyle