Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Kan en muldvarp se og høre? Hvad spiser muldvarpe? Og hvilken størrelse har en muldvarp? Bliv klogere på muldvarpe her.
Familie: Talpidae.
Efteråret er ofte en frustrerende tid for haveejere med græsplæne. Det skyder nemlig op med muldvarpeskud alle vegne - og i en fin, vedligeholdt græsplæne er det ikke et ønsket syn.
Muldvarpeskud kommer, som navnet antyder, når muldvarpen graver sine underjordiske gange. Muldvarpeskud er nemlig overskydende jord, som muldvarpen skubber op til overfladen, når den graver eller udbedrer sit gangsystem.
I denne artikel om muldvarpe kan du læse:
Du ved, du har fået en muldvarp i haven, når der skyder muldvarpeskud op fra jorden. Men det er yderst sjældent, at du ser muldvarpen selv. Den bruger nemlig det meste af sit liv under jorden. Muldvarpen er derfor tilpasset det underjordiske liv, hvilket også kan ses på dens udseende.
Muldvarpen er 15-18 cm lang, hvilket svarer til en lille voksenhånd. Den har en tyk cylindrisk krop med sort fløjsagtig pels og en lyserød, nøgen tryne.
Hvis du aer en muldvarp, vil du mærke, at pelsen er utrolig blød. Både når du aer den med og mod hårene. Den fine bløde pels gør, at muldvarpen kan bakke nede i gangene, som ofte er for smalle til, at muldvarpen kan vende sig. Muldvarpens pels har en særlig struktur, hvor underuld og dækpels er næsten lige lang og filtret ind i hinanden. Det skaber en form for elastisk overflade, så muldvarpen ikke får jord i pelsen, når den bevæger sig frem og tilbage i sine gange.
Det er ikke kun muldvarpens pels, der er tilpasset et liv under jorden. Det er forbenene også. Her sidder nemlig muldvarpens stærke og kraftige gravepoter, som udgør et fantastisk graveværktøj. Gravepoterne er lyse i farven og specialiseret til at grave i gange i jorden. De har derfor en stor håndflade, som er skovlformet.
Der er ikke stor variation i udseende mellem hanner og hunner, dog er hannerne ofte lidt større.
Du har måske tænkt over, om en muldvarp kan se og høre? Muldvarpen kan ikke se ret godt. Den bruger næsten hele sit liv i mørke tunneler og fordi den ikke har behov for at kunne se, er dens syn ret dårligt. Derfor er dens øjne også små og dækket af hår. Derudover har muldvarpen heller ikke nogle ydre ører.
I stedet for at se og høre, føler muldvarpen sig frem med følehår, som sidder på snude og forlemmer. Hvis der er fare på færde, registrerer den det ikke ved at se og høre ligesom os mennesker, men mærker i stedet, at nu sker der noget.
Muldvarpen er meget almindelig i Danmark og findes næsten alle steder - lige med undtagelse af nogle enkelte øer, som fx Bornholm. Den foretrækker muldjord, som findes i skovbryn, på marker, enge eller i haver, for her er der mest føde til den.
Under jorden lever muldvarpen i gangsystemer, som den selv graver eller har overtaget fra døde artsfæller. Gangsystemerne graves ca. en meter nede i jorden og kan være op til 200 meter lange.
Muldvarpen føler og lugter sig frem til sin føde, som primært består af regnorme, men den spiser også larver og andre små insekter.
Den finder typisk sin føde i gangsystemerne, men ind i mellem våger den sig op til overfladen. Det sker dog kun om natten, hvor dens fjender ikke så let kan se den. Selvom muldvarpen har et dårligt syn, kan den lige akkurat skelne dag fra nat.
Muldvarpe bliver helst under jorden, hvor de er mindst sårbare. Nede i gangsystemerne kan muldvarpen bygge sig et friskt lager af regnorme. Det gør den ved at bide i forenden af regnormen, som bliver så beskadiget, at den ikke kan bevæge sig, men stadig er levende. Lageret holder dog ikke evigt, for efter lidt tid vil regnormen hele og kravle væk igen.
Muldvarpen lever alene og er meget territorial. Derfor løber den flere gange om dagen igennem sit gangsystem og tisser hele vejen. På den måde kan andre muldvarpe lugte, at gangsystemet er optaget. Kommer der alligevel en ubuden gæst på besøg, får den tæsk, da muldvarpe er meget aggressive.
I april - maj måned tillader hun-muldvarpe, at hannerne besøger deres gangsystem, så de kan parre. Mødet er dog kort og lige så snart parringen er ovre, sender hun hannen på porten igen.
I foråret kan man ind i mellem spotte, når en han-muldvarp har været på jagt efter en hun. Når hanner får færden af en hun, sætter han nemlig straks efter hende. Det resulterer ofte i en masse muldvarpeskud, som ligger på én lang linje. Fænomenet kaldes en "brunstgang".
Er parringen vellykket, er hunnen drægtig i 4 uger og føder herefter 2-6 unger. Muldvarpeunger bliver hurtigt selvstændige og kan efter 4-5 uger selv finde føde i gangsystemet. I august-september er de på udkig efter deres eget territorium. Nogle af ungerne dør i deres søgen efter eget territorium, men de fleste vil etablere sig i enten eksisterende eller nye gange i oktober-november. Det er også derfor, at du typisk ser flest muldvarpeskud i den periode.
Selvom muldvarpen lever det meste af sit liv under jorden, har den alligevel fjender. Både musvåge, hejre og fjeldvåge har muldvarp på menuen. Katte, grævlinger og ræve kan også finde på at fange og dræbe muldvarpen, men de æder den dog sjældent.
Muldvarpe er ofte en uvelkommen gæst i haven - nok mest pga dens irriterende muldvarpeskud. Men den er ikke farlig og ødelægger ikke planterne - medmindre den skubber så meget jord op til jordoverfladen lige det sted, hvor planterne står, og dermed skubber planten med op af jorden.
Du må gerne bekæmpe muldvarpe hele året. Men tænk over, om bekæmpelse er nødvendigt - måske du blot skal skræmme den væk? Det er dog ikke altid, at hverken løsningen med at skræmme eller bekæmpe muldvarpe i haven har en langtidsvirkende effekt. For hvis din have er meget interessant, flytter der nemlig bare en ny muldvarp ind og graver videre.
Det er en ærgerlig følelse, når det skyder op med muldvarpeskud i hele haven. Det er irriterende og det ødelægger din ellers fine græsplæne.
Har du problemer med muldvarpe i haven, kan du læse vores 6 gode råd til at blive fri for grimme muldvarpeskud.
Få din drømmehave med ECOstyle