Skadedyr

Har du prøvet at have mange fluer i huset, ved du, hvilken plage det kan være. Se her, hvordan du undgår fluer.

Fluer (Brachycera)

Orden: Tovinger (Diptera)

Er du også træt af fluer? Fluer i køkkenet kan være meget generende, når de sværmer omkring i din mad. Har du mange fluer i huset, kan det endda være et problem bare at få lov til at sidde i fred, uden de sætter sig på dig.

I Danmark er der beskrevet omkring 5.000 forskellige arter af fluer og på verdensplan antager man, at der findes mere end 100.000 forskellige arter. Det er mange fluer!

Fluer hører under orden diptera, som på dansk betyder "tovinger". Det gør de, fordi insekterne i denne orden kun har to vinger. Ordenen diptera indeholder også et andet meget upopulært insekt, nemlig myggen.

De mest almindelige fluer, du støder på i hjemmet, er stor stueflue (Musca domestica), lille stueflue (Fannia canicularis), spyfluer ((Calliphora sp.) og guldfluer (Lucilla sp.)). Det er dem, det skal handle om her.

I denne artikel om fluer kan du læse:

• Hvordan ser fluer ud?
• Levesteder for fluer.
• Adfærd for stuefluer.
• Adfærd for spyfluer.
• Fluens rolle i økosystemet.
• Har du problemer med mange fluer i huset?

Stueflue  

Både stor og lille stueflue minder meget om hinanden, forskellen er, som navnet antyder, størrelsen. Den store stueflue er nemlig 8-9 mm lang, mens den lille stueflue er 5-7 mm lang. Begge har en grå til sort krop med hår på krop og ben. De har rødbrune øjne og to gennemsigtige vinger med ribber. Stuefluer hører under "egentlige fluer" og her kigger man på vingernes ribbe, når man skal kende forskel på arterne. Stuefluernes larver er hvide.  

Spyfluerne Calliphora sp.  

Denne spyflue er ca. 5-12 mm lang, behåret og kan kendes på bagkroppens blålige skær. Spyfluernes to vinger er gennemsigtige og øjnene er store og rød-brunlige. Spyfluernes larver er også hvide.  

Spyfluerne Lucilla sp.  

Også kendt som guldfluer. Guldfluer har en længde på 5-11 mm med en robust kropsbygning. De kan genkendes på deres mørkegrønne, metalliske farve. Ligesom Calliphora sp. er de behåret. Deres øjne er rødlige og vingerne gennemsigtige med ribbemønster. Hannerne adskiller sig fra hunnerne ved, at deres øjne støder sammen på issen.

Levesteder for fluer

Stuefluer er meget almindelige i hele Danmark, men findes især tæt på landbrug. De er meget almindelige i hjemmet, men på landet er det ikke ualmindeligt at have rigtig mange fluer i huset.  

Du finder særligt fluer i køkkenet, på vægge og lampeskærme og så forstyrrer de dig gerne, når du prøver at slappe af på sofaen.  

Spyfluer er også meget almindelige i Danmark. Her lever de både i skoven, på det åbne land og i byen.

Adfærd for stuefluer

Stuefluen har en kort levetid på ca. 14 dage. Til gengæld kan de findes året rundt. Du har måske hørt om "julefluer"? Det er egentligt bare stuefluer, der lever ved juletid.  

Stuefluerne har et travlt liv. På deres korte levetid skal de nemlig både nå at parre sig og hun-fluerne skal også nå at lægge æg. En hun-stueflue kan lægge op til 1.000 æg. Det betyder, at én enkelt flue kan blive til milliarder af nye fluer på ét år! Æggene lægges i frisk gødning eller køkkenaffald, der takket være gæring, giver de optimale forhold på ca. 30° C. Æggene udklækkes til mere eller mindre lemmeløse hvide larver, også kaldet maddiker. Maddikerne lever i køkkenaffald eller gødning i møddinger og stalde. Når larven er færdig med at vokse, danner den en brun puppe, hvori den færdigudvikles til en voksen flue. Forvandlingen fra æg til larve tager ca. 14 dage afhængig af temperaturen.  

Stuefluer lever af sukkerstoffer og proteiner, som de bl.a. finder i madrester. Føden gøres flydende ved hjælp af enzymer i fluens spyt. Herefter suger fluen maden op med sin snabel. Fluer kan også indtage nektar fra blomster.  

Den lille stueflue ses ofte flyve rundt om tændte lamper om aftenen. Det gælder dog ikke den store stueflue. Stuefluer tiltrækkes af varme overflader. De befinder sig derfor ofte ved og omkring kroppen af både mennesker og husdyr.

Adfærd for spyfluer

Ligesom stuefluerne lægger spyflue-hunnen æg, som forvandles til maddiker indenfor et døgn. Æggene lægges i ekskrementer, ådsler og sommetider i sår på levende dyr. Efter udklækningen borer maddiken sig straks ned i kødet, som den lever af, indtil den forvandles til en voksen spyflue.  

Hun-spyfluen finder frem til det perfekte sted at lægge deres æg ved hjælp af deres gode lugtesans. Spyfluerne kan ligesom stuefluerne ses året rundt, men man støder ofte på dem fra april til oktober.

Fluens rolle i økosystemet

Fluen er føde for mange forskellige dyr og har derfor en masse naturlige fjender. Heriblandt fugle (fx landsvaler), edderkopper og snyltehvepse.

Har du problemer med mange fluer i huset?

De fleste hader fluer. De sætter sig på os, laver en irriterende summende lyd og har du mange fluer i huset, vil du finde flueklatter over det hele.  

Særligt fluer i køkkenet er en plage, hvor de flyver omkring i maden og kan forårsage sygdomme. Fluerne bærer rundt på mange forskellige farlige vira og bakterier, fordi de ofte opholder sig i møddinger, ekskrementer og ådsler. De kan derfor sprede sygdomme til både mennesker og husdyr. Derfor bør du heller ikke spise mad, hvis en flue har sat på det.  

Har du problemer med fluer i køkkenet eller andre steder, kan du læse vores 6 gode råd mod fluer, så du kan blive fri for dem.