Har du problemer med små fluer i køkkenet? | ECOstyle

Bananfluer: Har du problemer med små fluer i køkkenet?

  • , skrevet af Nikki Lund
Bananfluer: Har du problemer med små fluer i køkkenet?

Bananfluer. Frugtfluer. Vinfluer. Eddikefluer. Kært barn har mange navne og det gælder i den grad for denne lille flue. Se her, hvordan du bliver fri for bananfluer.


Bananfluer (Drosophilia)

Familie: Drosophilidae.

Er der pludselig dukket mange små fluer op i køkkenet, som sværmer rundt omkring skraldespanden, frugt og tomme flasker? Så er det højst sandsynligt bananfluer.

Bananfluer tiltrækkes af søde og surlige sager, som frugt, eddike, øl, vin og juice. De bliver derfor også kaldt for både frugtfluer, vinfluer og eddikefluer.

I denne artikel om bananfluer kan du læse:

  • Hvordan ser bananfluer ud?
  • Hvorfor kommer der bananfluer?
  • Levetid for bananfluer.
  • Er bananfluer farlige?
  • Sådan kommer du af med bananfluer.
hvordan ser bananfluer ud

Hvordan ser bananfluer ud?

Bananfluer er små fluer, der ikke måler meget mere end 3-4 mm. Kroppen på en bananflue har en lys gulbrun farve med mørke striber og så har den røde øjne.

Hvorfor kommer der bananfluer?

Bananfluer bliver ofte et problem i august måned, når temperaturerne er høje. Men du kan godt have bananfluer hele året rundt.  

Det kan virke som om, at bananfluer dukker op ud af det blå. Men det gør de altså ikke. Bananfluer findes allerede i vores hjem. Vi kan bare ikke se dem, fordi de er så små. De kan gemme sig i vores potteplanter eller komme ind gennem vinduer og sprækker.  

Har du frugt, øl- eller vinrester stående fremme, er det som oftest kun et spørgsmål om tid, før de små fluer kommer. Bananfluer har nemlig en rigtig god lugtesans og kan lugte gærceller på lang afstand. Når frugt bliver overmodent, starter der en gæringsproces i frugten og den kan bananfluen straks lugte. Det samme gælder med vin og øl, da begge typer af drikkevarer har været igennem en gæringsproces.

Levetid for bananfluer

Bananfluer har en levetid på ca. en måned. I sin levetid kan en bananflue lægge op til 25 æg om dagen. Bananfluer kan derfor formere sig rigtig hurtigt.  

Æggene lægger bananfluer gerne i overgærede frugter. Ud af æggene kommer der små larver, som lever af frugtens gærceller. Efterfølgende laver larverne pupper, hvori de færdigudvikles til fluer. Det tager sammenlagt ca. 10 dage, fra æggene er lagt, til bananfluerne er færdigudviklet. Allerede 24 timer efter, at den har forladt puppestadiet, kan den nye bananflue begynde at lægge æg.  

Når bananfluer parrer sig, foregår det ved, at hannen vifter med vingerne for at kurtisere hunnen. Parringen er dog en farlig affære for hunnen. Hannen sprøjter nemlig et giftigt stof ind i hunnen sammen med sæden, som langsomt dræber hende. Formålet med giftstoffet er ikke at dræbe hunnen, men at dræbe andre hanners sæd, hvis hun parrer sig igen. På den måde sikrer han sig nemlig, at hans egne gener overlever. Hunnen dør først efter, hun har lagt æggene og hendes død er derfor uden betydning for hannen.

Er bananfluer farlige?

Bananfluer kan være generende at have i køkkenet, når de sværmer rundt og invaderer frugt og andre madrester, som de finder fristende.  

Bananfluer er i sig selv ikke farlige for dig, men de kan udgøre en smitterisiko. Ligesom andre fluer elsker bananfluer nemlig alt, hvad der er fordærvet eller råddent og den kan derfor bære rundt på forskellige bakterier.  

Husk derfor altid at vaske dine madvarer grundigt, hvis de har været i kontakt med bananfluer.

bananfluefælde

Sådan kommer du af med bananfluer

Fjern madvarer fra bananfluernes rækkevidde  

Du kan forebygge bananfluer i dit hjem ved at opbevare madvarer i køleskabet. Det gælder særligt frugt, eddike, marmelade og ketchup. Sørg også for at smide sjatter ud fra øl, vin, mælk og juice, og tøm skraldespanden jævnligt.  

Bliv fri for bananfluer med FlueFri Bananfluefælde  

Stil en 100% giftfri bananfluefælde der, hvor du har problemer med bananfluer.  

Hold køkkenet rent  

Fjern tomme glas og flasker, og tag opvasken med det samme. Spilder du noget juice eller andet, så tør op med det samme - og vær grundig. Bananfluer bliver nemlig tiltrukket af selv den mindste sjat og her kan de sagtens lægge deres æg. Det samme gælder sure karklude, så sørg for at skifte dem jævnligt.  

Bekæmp bananfluer med FlueFri spray  

Har du mange bananfluer og vil du gerne være hurtigt fri for dem? Så kan du med fordel bruge FlueFri spray. Du bekæmper bananfluerne ved at sprøjte FlueFri nøjsomt på fluer og æg, når du får øje på dem. Sørg for at dække både bananfluer og æg grundigt.

klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account