DIY: Sådan dyrker du popcorngræs – ECOstyle

DIY: Sådan dyrker du popcorngræs

  • , skrevet af Nikki Lund
DIY: Sådan dyrker du popcorngræs

Prydgræs er populært som aldrig før. De tilfører haven spændende dybder og er ofte smukke at kigge på det meste af året. Desværre er de ofte bare lidt dyre. Men hvad nu hvis vi fortalte dig, at der findes et billigere alternativ? Mød popcorngræs, den sjove og budgetvenlige løsning!


Hvad er popcorngræs?

Popcorngræs eller nærmere "majs-græs" (som det jo egentligt er, hvis vi skal være helt nøjagtige), er i bund og grund en form for prydgræs, som spirer frem fra popcorn kerner. Det er en hurtigtvoksende prydgræs, som er et billigt alternativ til andre prydgræsser.

Sådan dyrker du popcorngræs

Det skal du bruge:

  • Popcornkerner
  • God muldjord
  • En krukke eller et andet udvalgt sted i haven
  • Vand

Sådan gør du:

Brug en krukke, eller så popcorngræsset direkte i bedet. Strø popcornkerner ud på det udvalgte område. Dæk med jord og vand godt. Sørg for at vande dagligt (hvis tørt) og så vil du lynhurtigt se dit popcorngræs skyde op.

Popcorngræs

Popcorngræs giver et hurtigt resultat

Efter blot et par dage, vil de første skud af popcorngræs dukke op og inden for en uge, vil de udvikle sig til små frodige og lysegrønne stængler. Allerede efter bare 2-3 uger vil popcorngræsset have udviklet sig til en smuk, svajende prydgræs. Det har fx kun taget 2 uger at nå resultatet på billedet her.

Popcorngræs er det perfekte alternativ for dig, der beundrer skønheden ved prydgræsser, men som er på udkig efter et billigere (og måske sjovere) alternativ.

Med blot et par få materialer kan du lynhurtigt komme i gang med at lave dit eget popcorngræs. Så hvad venter du på? 

klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account