Hvilke grøntsager skal jeg dyrke?
Få succes i køkkenhaven


Sådan får du succes i køkkenhaven
Drømmer du om at blive mere selvforsynende? Det forstår vi udemærket godt! Det er nemlig en skøn følelse at sætte tænderne i sine egne hjemmedyrkede grøntsager. Og så smager de bare bedre, end dem du køber i dagligvareforretningerne.
Der er dog stor forskel på, hvordan grøntsager skal dyrkes og plejes. Hvis du vil have succes i køkkenhaven er det derfor vigtigt, at du vælger de grøntsager, der passer bedst til din haves forhold.
Se vores grøntsagsoversigt forneden og find de grøntsager, der passer til dig og din køkkenhave.
Grøntsager oversigt
Middel
Agurk

Forspiring: Ja, fra midt april.
Sættes i jorden: Slut maj.
Placering: I direkte sol.
Vanding: Vandes dagligt, men undgå overvanding.
Høstes: Juni - september.
Middel
Asparges

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: April - maj.
Placering: Varm og solrig.
Vanding: Vandes i tørre perioder den første sommer.
Høstes: 2 år efter såning. Derefter fra maj - juni.
Nem
Chili

Forspiring: Ja, i februar/marts.
Sættes i jorden: Midt maj.
Placering: Lyst og lunt.
Vanding: Jorden skal være fugtig, men ikke våd. Må gerne tørre let ud mellem vandingerne.
Høstes: August - oktober.
Middel
Græskar

Forspiring: Ja, midt april.
Sættes i jorden: Midt maj.
Placering: Varmt og i læ for vinden.
Vanding: Rigeligt med vand. Særligt i tørre perioder.
Høstes: Slut august - oktober.
Nem
Gulerødder

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: April.
Placering: Delvis skygge.
Vanding: Hold igen, men vand i tørre perioder.
Høstes: Juli - oktober.
Nem
Hestebønner

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: Fra marts.
Placering: Solrig med læ.
Vanding: Vandes i tørre perioder.
Høstes: August - september.
Nem
Hvidløg

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: September - oktober.
Placering: Solrig og i veldrænet jord.
Vanding: Vandes i tørre perioder.
Høstes: Juli - august.
Nem
Kartofler

Forspiring: Ja, i marts.
Sættes i jorden: April.
Placering: Solrig og i porøs jord.
Vanding: Holdes fugtig.
Høstes: Fra juni.
Nem-Middel
Krydderurter

Krydderurter er generelt nemme at dyrke i både vindueskarme, på altanen og i køkkenhaven.
Se vores fulde guide om krydderurter og læs, hvordan du plejer dem bedst.
Middel-Svær
Kål

Vil du gerne forlænge sæsonen i haven og dyrke grøntsager om vinteren, så er kål det oplagte valg til din køkkenhave.
Læs vores guide om kål og lær, hvordan du kommer i gang.
Nem
Løg

Forspiring: Ja, i februar.
Sættes i jorden: Først i maj.
Placering: Gerne i fuld sol.
Vanding: Må ikke tørre ud.
Høstes: August - september.
Nem
Majs

Forspiring: Ja, i start maj.
Sættes i jorden: Slut maj.
Placering: Solrigt.
Vanding: Vandes jævnligt.
Høstes: August - september.
Nem
Peberfrugt

Forspiring: Ja, fra slut marts - midt maj.
Sættes i jorden: Slut maj.
Placering: Solrig.
Vanding: Vandes jævnligt.
Høstes: Juli - september.
Nem
Porrer

Forspiring: Ja, fra januar - april.
Sættes i jorden: Inden 5. juni.
Placering: Solrig.
Vanding: Må ikke tørre ud.
Høstes: Juli - oktober.
Nem
Rabarber

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: September - oktober eller marts - april.
Placering: Solrig og i læ.
Vanding: Nej.
Høstes: April - juni.
Nem
Radiser

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: Fra marts.
Placering: Solrigt til let skyggefuldt.
Vanding: Må ikke tørre ud.
Høstes: April - juni.
Nem
Salat

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: Løbende fra april - august.
Placering: Gerne i skygge.
Vanding: Vandes hyppigt.
Høstes: Ca. 60-100 dage efter såning.
Nem
Spinat

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: April - maj eller september - oktober.
Placering: Lyst, men uden for meget sol.
Vanding: Må ikke tørre ud.
Høstes: 8 uger efter såning.
Nem
Squash

Forspiring: Ja, i midt maj.
Sættes i jorden: Midt juni.
Placering: Varmt og solrigt.
Vanding: Vandes hyppigt.
Høstes: Løbende indtil sidst i oktober.
Nem
Tomater

Forspiring: Ja, i marts.
Sættes i jorden: Maj.
Placering: Solrigt og med læ.
Vanding: Vandes hyppigt.
Høstes: Juli - september.
Nem
Ærter

Forspiring: Nej.
Sættes i jorden: Løbende fra slut april - midt juni.
Placering: Solrig.
Vanding: Holdes fugtigt.
Høstes: Fra juni.
Hvordan kommer jeg i gang med køkkenhaven?
Indeholder din havedrøm en frodig køkkenhave? Så er god forberedning afgørende, hvis du gerne vil når i mål med din havedrøm.
Gå gerne i gang med planlægningen i god tid. Start med at skrive ned, hvilke grøntsager din køkkenhave skal indeholder og lav en prioriteringsliste. Med listen i hånden kan du gå i gang med at undersøge plantetider (som du bl.a. finder foroven), hvornår du skal forspire grøntsager og eventuelle andre ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med din køkkenhave.
Skriv det gerne i din kalender, så du ved præcis hvornår, du skal i gang med de forskellige ting og undersøg desuden hvilken gødning, der egner sig bedst til dine grøntsager. Så er du et skridt nærmere din drømmehave.
Læs også: 6 gode råd til køkkenhaven