Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Der er haveejere, som synes, at kløver er flot og en naturlig del af haven. Der er også haveejere, som har den helt modsatte oplevelse af kløver. Er du blandt dem, som synes, at kløver er ukrudt og ikke hører hjemme i græsplænen, så får du her inspiration og rådgivning til at blive fri for kløver i din plæne.
Kløver er overalt. I vejkanten, på enge og sågar i din græsplæne. Det er særdeles velegnet som foder til dyrene, men for de fleste haveejere er kløver et problem i græsplænen.
Du kan nemt genkende kløver. Der er tre små blade i en klynge og hvis du er heldig, så kan du finde en kløver med fire blade.
Har du har mange kløver i din plæne uden at have sået dem? Kløver spreder sig gennem luften og de små frø vil begynde at spire, når de lander på din græsplæne. Sommermånederne er højsæson for kløver i græsplænen og du kan se små fine blomster.
Kløver kommer, når der er et lavt indhold af kvælstof i jorden. Ligesom mange andre planter, skal det bruge kvælstof for at sprede sig, men lige nøjagtig kløver har den fordel, at det både kan optage kvælstof fra jorden og fra luften.
Så når der er lavt kvælstof i jorden, vokser græsset langsomt. Kløver derimod, vokser hurtigere, fordi det har adgang til mere kvælstof. Græsset bliver udkonkurreret af kløver, som spreder sig i din græsplæne.
Kløver i plænen kan fjernes på flere måder - lige fra skrap kemi til en mere miljøvenlig måde. Vi inspirerer og rådgiver dig, så du kan vælge den løsning, som passer bedst til dig og din familie:
Græs er stærkere end kløver, så du kan gøre det nemmere for græsset at udkonkurrere kløver ved at give græsset bedre betingelser. Det gør du ved at sprede organisk plænegødning ud i det tidlige forår og derved give græsset et forspring over for kløveren. Den organiske plænegødning er specielt udviklet til græs og er en kvælstofholdig gødning, som giver græsset energi til at vokse og samtidig blive tæt og stærkt.
Du kan også bruge en kunstgødning til græsplæner eller kalksalpeter, som er en kunstgødning med ekstra indhold af kvælstof. Det må du dog kun bruge lige inden regn, da plænen ellers bliver svedt af og græsset bliver gult.
Er din plæne kraftigt angrebet, kan et sprøjtemiddel mod kløver være løsningen. Der er få godkendte midler på markedet og som ved ethvert andet sprøjtemiddel, bør du bruge det med omtanke. Brug kun midler, som er godkendt af Miljøstyrelsen.
Få din drømmehave med ECOstyle