Hvilken have drømmer du om?
Få din drømmehave med ECOstyle
Er dine frugter og planter begyndt at få sølvgrå pletter? Så kan det være tegn på et trips angreb. Trips er også kendt som tordenfluer eller gnavpander. Se her, hvordan du kommer af med dem.
Orden: Thysanoptera.
Det er sol og sommer, og luften er trykkende. Du cykler eller går dig en tur og i løbet af ingen tid er du dækket til af små sorte insekter, som næsten ikke er til at fjerne igen.
De små insekter hedder trips, men bliver også kaldt for bl.a. tordenfluer, gnavpander, frynsevinger og blærefødder. Kælenavnet 'tordenfluer' har de fået, fordi de ofte dukker op i store sværme lige inden et tordenvejr.
Trips er små plantesugende insekter, som hverken er populære i haven eller i drivhuset. De suger nemlig planteceller ud af dine elskede blomster, blade og afgrøder og efterlader sølvgrå pletter.
Den mest almindelige art i Danmark er nelliketrips (Thrips tabaci), men saintpaulistrips (Franklinella occidentalis) er den største skadevolder i drivhuset.
Problemer med trips ses primært fra april til september måned, både når det gælder indendørs og udendørs.
I denne artikel om trips kan du læse:
Trips er små slanke insekter på 1-2 mm.
En færdig udviklet trips er ofte mørk til sort, mens arter, der lever i drivhuset, som regel er lidt lysere.
Trips har to par vinger, som ligger henover ryggen, når de ikke flyver. Går du helt tæt på de små insekter, vil du se, at deres vinger ligner lidt fjer. Det skyldes små hår, som sidder på randen af vingerne.
Der findes to underordner af trips: boretrips (Tererbrantia) og rørtrips (Tubulifera). De to underordner kan let forveksles af det utrænede øje, men der er to ting, man kan kigge på for at skelne dem fra hinanden. Det kræver dog, at du finder luppen frem. Hos rørtrips er det 10. bagkropsled nemlig rørformet (hvorfra den har fået sit navn) og deres "hår" på vingerne er også længere sammenlignet med boretrips.
Der findes 113 forskellige arter af trips i Danmark. Trips lever i stort set hele Danmark, men der er forskel på hvilke arter, der lever hvor. Generelt lever trips dog på åbent land og kan findes i buske, træer, blomster, græs og under bark.
Trips lever typisk 1-2 måneder om sommeren.
I tripsens levetid kan den nå at lægge mere end 100 æg. Æggene er meget små, ca. 0,3-0,5 mm lange og er ofte hvidlige eller gullige.
Boretrips lægger ovale til nyreformede æg inde i plantevævet og efter udklækning gennemgår de to puppestadier.
Rørtrips lægger langovale æg på bark eller blade og når de udklækkes, gennemgår de tre puppestadier.
Om sommeren tager udviklingen fra æg til voksen trips ca. 1-2 uger. Når vejret er køligere, kan der godt gå længere tid. Æg og larver lever på planter, men når de når enden af 2. larvestadie, falder de til jorden. Nede i jorden forpupper de sig derefter igen og bliver vinteren over. Voksne trips kan også overvintre - de gemmer sig bare i sprækker og planter, indtil det bliver forår igen. For drivhusejere betyder det, at hvis man har været angrebet af trips én sæson, så er der stor risiko for et tidligt trips angreb i det næste forår.
Nogle trips kan formere sig ukønnet ved jomfrufødsel, hvilket betyder, at æggene ikke behøver at blive befrugtet for at udvikle sig.
Mange trips lever af at suge plantesaft fra blomster og blade. Nogle arter af trips kan også spise pollen, mens andre arter faktisk er rovdyr og lever af bl.a. andre trips, bladlus, mellus og mider.
Eksempler på trips, der spiser plantesaft er rosentrips, som du finder på roser indendørs, og liljetrips, som du finder på liljer og orkidéer.
Plantesugende trips har en kort, men kraftig snabel som de bruger til at suge saft fra planterne med. Når trips har ødelagt og suget plantecellen for saft, fyldes cellen med luft og det er det, der giver planten pletter med sølvgråt skær.
Trips har en lang liste af naturlige fjender, fx svirrefluelarver, rovmider, tæger, mariehøns, men også mange flere.
Det er som regel de plantesugende trips, vi anser som skadedyr. Når trips suger plantesaft, kan de nemlig ødelægge planter både inde, ude og i drivhuset og forårsage både deforme og plettede blade, blomster og frugter.
Udover at suge plantesaften ud af vores planter, kan deres æglægning også misdanne planterne. Nogle arter af trips lægger nemlig deres æg inde i bladet, fx i peberplanten. Det ses dog hurtigt, da peberplanten danner små vorteagtige udvækster, når det sker. Andre arter af trips lægger æg på frugter, fx tomater, som får små skader i overfladen.
Vælg planter til haven, der tiltrækker fx mariehøns og svirrefluer. Tiltrækker du flere mariehøns og svirrefluer, kan de nemlig hjælpe dig med at bekæmpe trips i haven.
Er dine planter allerede angrebet af trips? Så gælder det om at fjerne angrebne blomster, skud og blade hurtigst muligt, så du mindsker spredningen og derved også skaden.
Sprøjt nøjsomt InsektFri insektmiddel direkte på trips og sørg for at være grundig, når du behandler dine planter. Når trips bliver dækket med insektmidlet stopper de øjeblikkeligt med at gøre skade. Midlet er baseret på naturlige aktivstoffer og er hurtigt nedbrudt.
Har dine planter i krukker eller drivhus været angrebet af trips? Så er det en god idé at skifte jorden ud til næste sæson. På den måde undgår du overvintrende trips. Er planterne plantet direkte i jorden, er det kun nødvendigt at fjerne det øverste lag.
Få din drømmehave med ECOstyle