Ukrudt

Mælkebøtten er meget almindelig og udbredt i Danmark. Har du problemer med mælkebøtter i græsplænen, kan du finde gode tips og tricks til at blive fri for dem her.

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Familie: Asteraceae (Kurveblomst-familien).

Mælkebøtte, Fandens mælkebøtte, løvetand og troldblomst.

Kært barn har mange navne og det må siges at gælde for mælkebøtten. Det er dog de færreste, som vil beskrive mælkebøtten som "kært barn".

Den lille gul blomstrende urt anses nemlig ofte som ukrudt, fordi den skyder op alle steder. I den fine grønne græsplæne, i indkørslen, mellem fliserne. Ja, alle steder dukker de op. Og selvom de alle ligner hinanden, så dækker mælkebøtte arten i Danmark faktisk over 250 forskellige arter af mælkebøtter.

I denne artikel om mælkebøtter kan du læse:

• Sådan ser mælkebøtter ud.
• Levesteder for mælkebøtter.
• Hvordan spreder mælkebøtter sig?
• Mælkebøtter i økosystemet.
• Mælkebøtten - en nytteblomst?
• Menneskelig relation til mælkebøtter.
• Sådan kommer du af med mælkebøtter.

Sådan ser mælkebøtter ud

Mælkebøtten hører under kurveblomst-familien, fordi dens blomster sidder samlet i gule enlige blomsterkurve.  

Blomsterkurvene bliver ca. 5 cm brede og blomsterbladene er tungeformede. Mælkebøttens stængel er hul og bladløs. Bladene sidder samlet i en roset nede ved jorden. De er høvlformede og har nedadvendte spidse flige.  

Mælkebøttens frugt er den nød, der har en hvid paraplyformet fnok på toppen. Det er de fnug, vi ser sidde samlet som en lille kugle efter afblomstring og som de fleste børn elsker at puste ud i haven.  

Et af mælkebøttens karakteristiske kendetegn er dens mælkehvide saft, man finder i bladene og stænglen. Det er naturligvis også den mælkelignende saft, der har givet urten sit danske navn; mælkebøtte.

Levesteder for mælkebøtter

Mælkebøtten er meget almindelig og udbredt i Danmark. Man kan finde urten i både løvskove, i moser, på enge, i vejkanten, på dyrket jord, i græsplænen, samt mellem fliser og i blomsterbedet.  

Mælkebøtter kan vokse næsten alle steder, så længe den omkringliggende vegetation er lav nok og ikke skærmer for sollys.

Virker mælkebøtter mod brændenælder?

Saften fra mælkebøtter kan virke lindrende, hvis man er blevet brændt af en brændenælde. Vær dog opmærksom på, at saften efterlader brune pletter, som kan være svære at få af igen.

Hvordan spreder mælkebøtter sig?

Mælkebøtter er en to- eller flerårig urt, som består af flere hundrede arter. Det skyldes bla., at de let formerer sig. De forskellige mælkebøtte arter formerer sig på flere forskellige måder.  

Nogle mælkebøtter formerer sig med rodskud og løsrevne plantedele, der laver nye planter. Andre mælkebøtte arter er selvbestøvere og sætter frø, der ikke er befrugtet. Frøene spredes let ud i verden, fordi de små hvide hårlignende fnokler let fanges og bæres med af vinden. De planter, der bliver sat i verden uden befrugtning, er små kloner af moderplanten.  

Det er også på den måde, mælkebøtten har skabt så mange arter. Ved kloning stammer arveanlægget kun fra én plante; moderplanten. Men til tider sker der ændringer (mutationer) i arveanlægget og så opstår en ny mælkebøtteart.  

Blomstringen af mælkebøtter finder sted i april og maj, men ind i mellem kan de blomstre helt ind i september måned.

Mælkebøtter i økosystemet

De fleste vil nok mene, at mælkebøtter er ukrudt. Ukrudt er egentligt bare en betegnelse, vi mennesker har skabt om planter, der vokser steder, vi ikke ønsker, de skal vokse. Og det må man sige, at mælkebøtter gør.  

Mælkebøtter kaldes faktisk for pionér planter. Deres kraftige rod, som også gør dem svære at komme af med, kan nemlig bryde hård og sammentrykket jord op. Efter mælkebøtten selv er visnet ned og væk, kan andre organismer, som regnorme og mikroorganismer, komme til. Derefter kan andre planter med finere og svagere rødder lettere trænge igennem jorden og etablere sig.  

Mælkebøtter kan derfor bane vejen for andre planter til områder, der før var ubeboelige. Det er da ret sejt.

Mælkebøtten - en nytteblomst?

Mælkebøtten er ikke så nytteløs, som man (måske) går og tror.  

Dens gule blomster tiltrækker nemlig en masse insekter til haven - og insekterne tiltrækker mange insektædende dyr, som fx små fugle. Derfor er mælkebøtten faktisk også rigtig god for biodiversiteten i haven.  

Nogle af de insekter, som mælkebøtten tiltrækker er desuden bestøvere, som honningbier, humlebier og sommerfugle. De er rigtig gode for havens andre blomster og planter, der har brug for at blive bestøvet for at kunne sætte frø.

Kan man spise mælkebøtter?

Ja, det kan man. Bladene fra mælkebøtter er faktisk rigtig sunde og kan bruges i salater. Deres bitre smag minder lidt om rucola. Mælkebøtteblomsten kan bruges til både saft, vin og marmelade.

Menneskelig relation til mælkebøtter

Mælkebøtter er i tidens løb blevet brugt til meget forskelligt af os mennesker.  

Tilbage i græsk oldtid brugte man urten mod øjensygdom. I middelalderen blev mælkebøttesaften brugt mod gulsot, vorter og fregner. Under 2. Verdens Krigen forsøgte man at riste rødderne og bruge dem som kaffeerstatning. Saften forsøgte russerne og amerikanerne at bruge til gummiproduktion. Hverken kaffeerstatningen eller gummiproduktionen blev til nogen succes. Rødderne er også blevet brugt mod diarré, nyrelidelse, samt sure opstød. Det er dog tvivlsomt, at urten har hjulpet på nogle af disse lidelser.  

I dag er mælkebøtten stadig kendt for at være stærkt vanddrivende, hvilket også har givet anledning til mælkebøttens franske navn "pissenlit", som betyder "tis i sengen". Derfor skal man nok heller ikke spise for mange mælkebøtter lige inden sengetid.

Sådan kommer du af med mælkebøtter

Forebyg mælkebøtter  

Du kan forebygge mælkebøtter på flere måder og det behøver ikke at være svært. Det gælder egentligt bare om at vælge den metode, der passer bedst til dig. Læs om forebyggelsesmetoder i vores guide mod ukrudt.  

Pluk blomster i græsplænen  

Er din græsplæne fuld af mælkebøtter? Så kan det være uoverskueligt at fjerne dem alle. I stedet kan du nøjes med at plukke blomsterne, så de ikke når at sprede frø. Husk at lægge de afplukkede blomster i en lukket pose, da de stadig kan sprede deres frø efter afplukningen.  

Brug et mælkebøttejern  

Har du mælkebøtter i græsplænen, kan du med fordel bruge et mælkebøttejern. På den måde fjerner du både ukrudt og rod på én og samme gang.  

Bekæmp mælkebøtter med en ukrudtsbrænder  

Har du mælkebøtter i indkørslen og mellem fliserne, kan du bruge en ukrudtsbrænder til at svide dem. Vær dog forsigtig, når du bruger den. Særligt ved bebyggelse og andre planter, samt i tørre perioder.  

Bliv fri for mælkebøtter med UkrudtsFri*  

Sprøjt nøjsomt UkrudtsFri direkte på mælkebøtten og sørg for at få dækket planten grundigt. UkrudtsFri er baseret på naturlige aktivstoffer, virker på bare 3 timer og er hurtigt nedbrudt.  

*Egner sig ikke til brug i græsplæne.