Stueplanter: Find dit match
Nemme stueplanter

Find de rigtige stueplanter
Når det kommer til stueplanter, er der stor forskel på, hvordan de skal passes. Vil du have succes med dine stueplanter, gælder det derfor om at finde de planter, der matcher dig og dine kompetencer - eller ambitionsniveau.
Er du fx typen, der glemmer at vande dine stueplanter, er det en god idé at gå efter stueplanter, der godt kan lide at tørre ud mellem vandingerne. Gør det nemt for dig selv og vælg de stueplanter, der passer til dig.
Se vores stueplante oversigt forneden og find dit match.
Stueplanter oversigt
Middel
Aloe Vera

Placering: Gerne i direkte sollys.
Vanding: Vandes når jorden er tør.
Nem
Brændende kærlighed

Også kaldet 'Kalanchoe'
Placering: Lyst og gerne i direkte sollys.
Vanding: Vandes 1 gang ugentligt. Tåler ikke overvanding og holder af at tørre ud mellem vandingerne.
Nem
Fingerphilodendron

Også kaldet 'Monstera'.
Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys.
Vanding: Vandes regelmæssigt (1 gang om ugen) og holder af at tørre ud mellem vandingerne.
Nem
Fredslilje

Placering: Placeres i halvskygge.
Vanding: Jorden holdes fugtig, men ikke våd. Vandes 2-3 gange om ugen i sommerhalvåret.
Middel
Guldpalme

Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys.
Vanding: Jorden skal holdes fugtig.
Nem
Gummitræ

Placering: Undgå direkte sollys. Kan også stå i mørke kroge.
Vanding: Vandes jævnt 1-2 gange om ugen.
Nem
Kinesisk pengeplante

Også kaldet 'Pilea'.
Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys.
Vanding: Tåler ikke overvanding og holder af at tørre ud mellem vandingerne.
Middel
Orkidé

Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys.
Vanding: Tåler ikke overvanding, så vand blot 1 gang om ugen.
Nem
Paradistræ

Placering: Gerne i direkte sollys.
Vanding: Vandes når jorden er tør.
Middel
Stuehortensia

Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys.
Vanding: Vandes jævnt 1-2 gange om ugen.
Nem
Sukkulent

Placering: Lyst, men ikke i direkte sollys. Nogle arter trives også i direkte sollys.
Vanding: Vandes når jorden er tør.
Nem
Væddeløber

Placering: Undgå direkte sollys. Kan også stå i mørke kroge.
Vanding: Vandes jævnligt. Jorden skal holdes fugtig.
6 gode råd til flotte stueplanter
Nu hvor du har fundet de stueplanter, der matcher dig, gælder det om at give dem den rigtige pleje. Få 6 gode råd til dine stueplanter.