Nematoder bekæmper sørgemyg på den naturlige måde.
Til alle typer af planter inde og ude.
Ikke farligt for børn, kæledyr og andre dyr i haven.
Nematoder mod sørgemyg
Biologisk bekæmpelse af sørgemyg
Nematoder bekæmper sørgemyg på den naturlige måde.
Til alle typer af planter inde og ude.
Ikke farligt for børn, kæledyr og andre dyr i haven.
Sværmer det med sørgemyg i dine planter? Bliv fri for sørgemyg i planter inde og ude med nematoder. Vand dem ud og nematoderne bekæmper larver af sørgemyg, helt naturligt.
Har du myg eller små sorte fluer i planterne, som flyver op i store sværme, når du nærmer dig planten? Så er det sikkert sørgemyg.
De er irriterende, sørgemyggene, når de flyver rundt om potteplanter og planter i drivhuset eller indenfor i dit hjem. Typisk kommer de med hjem til dig, når du køber nye planter eller jord med hjem for at omplante eller forspire.
Sørgemyg findes i alle typer af planter og altså også i potteplanter indenfor i køkkenet, stuen og i soveværelset. Typisk, er der endnu flere sørgemyg i drivhuset eller udestuen, hvor der er flere planter og et ofte mere fugtigt miljø. Sørgemyg elsker nemlig et fugtigt miljø og bruger det fugtige potteplantejord til at lægge æg, som bliver til små larver.
Men selvom sørgemyg er irriterende, er de ikke farlige for dine planter. Det kan deres larver derimod være, hvis de begynder at æde af dine planters rødder. Larverne lever af dødt plantemateriale, men kan også finde på at gnave på planternes rødder, så planterne ikke kan optage vand og næringsstoffer. Planterne kan i værste tilfælde dø af larvernes gnaveri, blive ramt af sygdom eller blive misdannet.
Sådan virker nematoder mod larver af sørgemyg
Nematoder er mikroskopiske små naturlige orme, som blandes op med vand og vandes ud i potteplantejorden med fx en vandkande. Nematoderne efterlader bakterier i larver af sørgemyg, så larvernes tarmsystem nedbrydes og larverne dør på få dage.
Men først skal nematoderne finde larverne og det gør de ved at "svømme" rundt i jorden. En nematode kan bevæge sig op til 30 cm og bruger vandet i jorden til at komme hen til en larve. Derfor er det meget vigtigt, at jorden holdes fugtig, både når der vandes nematoder ud og i mindst et par uger.
Når larverne er døde, kan nematoderne bruge de døde larvers hylstre til at formere sig. På den måde bliver der hurtigt mange flere nematoder, der kan angribe endnu flere larver. Antallet af nematoder falder til et naturligt niveau, når der ikke er flere larver tilbage.
Brug nematoder mod larver af sørgemyg året rundt
Nematoder mod sørgemyg er i dvale ved lave temperaturer. Du får den bedste effekt af nematoder mod sørgemyg ved en jordtemperatur på 20 grader. Brug derfor nematoder mod larverne i fx potteplanter indenfor og i drivhuset om sommeren.
TIP: Fang de voksne sørgemyg med fangstplader
Nematoder bekæmper larver af sørgemyg. Hvis du har mange irriterende sørgemyg, der flyver omkring dig og dine planter, så kan du sætte en fangstplade op. Fangstpladen hjælper dig ikke af med sørgemyg, men den kan reducere antallet af voksne sørgemyg.
Brugsanvisning
Når du modtager nematoderne med posten, skal du straks sætte dem på køl. Stil dem evt. i køleskabet ved en temperatur på 4 til 8° C. Hold øje med holdbarhedsdatoen. Nematoderne reduceres langsomt i antal og vi anbefaler, at du vander dem ud hurtigst muligt, du har modtaget dem. Undgå direkte sollys og høj varme.
Sådan vander du nematoder ud:
Vand området, hvor du vil sprede nematoderne ud. Vand gerne dagen før, så der er fugtigt længere nede i jorden også. Bland 1 pakke nematoder op i en grundblanding. Bland derefter en del af grundblandingen op i en vandkande og vand nematoderne ud i det valgte område med vandkanden.
Sørg for, at der er fugtigt i mindst et par uger i det område, hvor du har vandet med nematoder. Nematoderne tørrer ud og dør, hvis de får sollys eller mangler vand. De bruger vandet til at “svømme” rundt i jorden og finde larver af sørgemyg, som de kan invadere.
Nematoder er mikroskopiske små orme, som lever af og i snegle og insekter. Der findes mange tusinder forskellige arter og typisk bruges de som nyttedyr til biologisk bekæmpelse af snegle og insekter.
Hvor længe holder nematoder?
Nematoder er nyttedyr og vil dø over tid, afhængig af temperatur, fugt og omgivelserne i øvrigt. Køber du nematoder mod sørgemyg hos ECOstyle kan du se på pakken, hvornår nematoderne er bedst før. Nematoderne er stadig gode, selvom bedst før datoen på pakken er overskredet. Vi garanterer, at der som minimum er det købte antal nematoder i pakken på bedst før datoen. Du vil derfor aldrig opleve, at nematoder fra os er for gamle, selvom de er tæt på bedst før datoen ved modtagelse.
Hvornår skal man vande med nematoder?
Vand med nematoder mod fx snegle og sørgemyg. Om sommeren skal du vande om aftenen eller morgenen, så nematoderne ikke tørrer ud i jordoverfladen.
Gør havedrøm til drømmehave
Hvilken have drømmer du om? Vi inspirerer og rådgiver dig om din have, så du kan gøre havedrøm til drømmehave.