MyreFri Lokkemiddel til ECOstyle genopfyldelige lokkedåser

MyreFri Lokkemiddel

Bekæmp myrer og myrebo
Lokkemiddel til MyreFri genopfyldelige lokkedåser.
Bekæmper hurtigt og effektivt myrer.
Baseret på naturligt aktivstof og hurtigt nedbrudt.

    MyreFri Lokkemiddel

    Bekæmp myrer og myrebo
    Lokkemiddel til MyreFri genopfyldelige lokkedåser.
    Bekæmper hurtigt og effektivt myrer.
    Baseret på naturligt aktivstof og hurtigt nedbrudt.
      Product form

      Mangler du lokkemiddel til dine MyreFri genopfyldelige lokkedåser? Så kan du her få to flasker med lokkemiddel og genbruge dåserne fra tidligere.

      149,95 kr

        Genbrug dåserne og fyld mere lokkemiddel i  

        Har du mange myrer, og er myrelokkedåsen tom? Så skal der mere lokkemiddel til, for at der er nok til dem alle. Med pakken, der indeholder 2 flasker med lokkemiddel og ingen dåser, bliver det rigtig smart med den genopfyldelige lokkedåse. Genbrug dåserne fra tidligere og fyld op med mere lokkemiddel. Se, hvordan myrerne guffer det i sig og fyld op igen og igen.

        Hvad indeholder MyreFri lokkemiddel, som myrerne ikke kan tåle?  

        Lokkemidlet indeholder spinosad, som udvindes fra en jordbakterie. Spinosad er giftigt for myrerne - men er ikke skadeligt for dine planter. Myrerne over jorden optager spinosad og bringer det ned i myreboet til myrerne under jorden. På den måde bliver både myrer over jorden og myrer nede i myreboet bekæmpet.

        Brugsanvisning

        Tag låget af flasken med MyreFri lokkemiddel og dryp ca. 10 dråber væske i hver side af MyreFri genopfyldelige lokkedåse. Sæt låg på flasken og lokkedåsen. Placér den genopfyldelige lokkedåse nær myreboet eller på myrernes gangsti – så tæt som muligt på det område, hvor myrerne kommer ind i huset. Hold øje med lokkedåsen og fyld mere lokkemiddel i den, hvis lokkemidlet er spist og der stadig er myrer. Fjern lokkedåsen efter en uge uden myrer, så du er sikker på at hele myreboet er væk.

        Specifikationer

        • Anvendelsesområde: Mod myrer inde og ude på fx terrasse/altan/indkørsel og køkken.
        • Dosering og rækkeevne: Rækker op til 15 opfyldninger.
        • Indhold: Baseret på det naturlige aktivstof spinosad som er et organisk molekyle udvundet af en jordbakterie. Aktivstoffet er hurtigt nedbrudt.
        • Produkttype: Bekæmpelsesmiddel.

        Spørgsmål og svar

        Hvorfor er myrerne ikke interesserede i lokkemidlet?

        Myrer er ofte travle og i gang med andre opgaver. Derfor kan det ske, at de går lige forbi lokkedåsen med lokkemiddel uden at spise af lokkemidlet. Giv myrerne tid og ryk eventuelt dåsen til et andet sted.

        Jeg har en økologisk have. Må jeg bruge lokkemidlet?

        Det må du gerne. Aktivstoffet i lokkemidlet er spinosad og det må du gerne bruge i den økologiske have. Du må også bruge det på offentlige områder.

        Hvor lang tid går der før myreboet er væk?

        Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, før myreboet er væk. Nogle myrebo er meget store, og du skal fylde mere lokkemiddel i dåsen af flere gange. Myrer, der har spist lokkemiddel, dør typisk inden for et par timer.

        Hvad gør jeg, hvis børn og husdyr kommer i kontakt med lokkemidlet?

        Placer/anvend MyreFri genopfyldelige lokkedåser således, at børn undgår kontakt med dåserne. Det gennemsigtige låg skal altid være påsat for at beskytte børn og husdyr. Hvis produktet kommer i øjnene skylles grundigt med vand, til irritationen ophører. Søg læge ved fortsat irritation. Hvis børn eller husdyr spiser af lokkemidlet i lokkedåserne, skal du give dem vand at drikke. Søg læge, hvis de får det dårligt. Medbring beholderen eller etiketten.

        Login

        Forgot your password?

        Don't have an account yet?
        Create account