Blomstergødning fra ECOstyle: Få flere og mere farverige blomster

Blomstergødning

Organisk gødning til dine blomster
Få sunde, stærke og flotte blomster.
Naturlig klar, lugtfri og letflydende gødning.
Også til selvvandingspotter samt økologiske haver.

    Blomstergødning

    Organisk gødning til dine blomster
    Få sunde, stærke og flotte blomster.
    Naturlig klar, lugtfri og letflydende gødning.
    Også til selvvandingspotter samt økologiske haver.
      Product form

      Vil du have endnu flottere, flere og mere farverige blomster? Så gi' dem ECOstyle organiske blomstergødning. Gødningen er 100% naturlig og indeholder den helt rigtige kombination af makro- og mikronæringsstoffer til blomster ude og inde i bede, krukker, altankasser og selvvandingspotter.

        Forkæl dine blomster: Ny og forbedret blomstergødning

        Har du blomster indenfor i potter og krukker? Måske du har hele terrassen fyldt med forskellige blomster i et hav af farver? Jo flere blomster, jo bedre.

        Når du giver blomsterne vand, er det nemt at blande vandet op med flydende organisk blomstergødning, og det er helt sikkert, at blomsterne vil belønne dig med endnu flere og flottere blomster. Især planter i potter, krukker og altankasser har brug for næring, fordi de står i et lukket miljø i deres skjuler.

        Den flydende blomstergødning er tilført gavnlige mikronæringsstoffer, som dine planter elsker

        Dine planter har brug for forskellige næringsstoffer for at trives. Kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) er vigtige makronæringsstoffer og blomstergødning fra ECOstyle indeholder den helt rigtige kombination af NPK, tilpasset blomster. Foruden N, P og K indeholder ECOstyle flydende blomstergødning også gavnlige mikronæringsstoffer, som fx bor og kobber. 

        Både makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer er vigtige for blomsternes trivsel. De har betydning for de mange forskellige processer, der sker i blomsterne og kan være både de synlige processer, såsom produktion af blade og blomster, og de mere vitale processer, som vi typisk ikke ser - fx fotosyntese og opbygning af nye celler. 

        ECOstyle organisk blomstergødning kan også bruges i den økologiske have

        Gødning er ikke blot gødning. Der findes mange forskellige slags gødning og det er vigtigt at vælge en gødning, som egner sig til den enkelte plante. Men det er også vigtigt at vide, at der findes to forskellige typer af gødning og hvordan de to typer af gødning virker.

        ECOstyle Blomstergødning er en organisk gødning og er dermed 100% naturlig. Gødningen er baseret på planter og kan bruges til blomster i alle haver - også hvis du har en økologisk have. Modsat en kunstgødning, virker ECOstyle blomstergødning langsommere og du hjælper dermed planten til at optage nøjagtig den mængde næring, som den har behov for - hverken mere eller mindre. Dermed får du en plante, som vokser i eget tempo og som ikke risikerer at blive overgødet eller høj og ranglet, som hvis du havde valgt en kunstgødning.

        Blomstergødning til blomster i bede, krukker, selvvandingspotter m.m.

        Brugsanvisning

        Ryst flasken og brug flaskens låg som målebæger. Opbland med vand i forholdet 1:200. Fx 20 ml gødning i 4 liter vand eller 1 låg (40 ml) i 8 liter vand (helst kalkfrit, fx regnvand). Vi anbefaler, at du gir' dine blomster ECOstyle Blomstergødning i blomsternes vækstsæson. Det er typisk i marts - oktober, hvor det er lyst og varmt, at blomsterne har brug for næring til at blive sunde og flotte. Hold igen med at give gødning i vintersæsonen, når blomsten er i hvile. Opbevar blomstergødningen tørt og frostfrit.

        Gødningen kan bruges i økologiske haver jf. Økologiforordningens (EU) 2018/848 artikel 31.

        Specifikationer

        • Anvendelsesområde: Brug organisk blomstergødning til blomster indendørs og udendørs i fx potter, krukker, altankasser og højbede. Kan også bruges i kapillærkasser og selvvandingspotter.
        • Dosering og rækkeevne: Bland op med vand jf. doseringsvejledningen bag på flasken. 1 liter koncentrat rækker op til 200 liter færdigblandet gødning.
        • Indhold: NPK 2-1-3. Organisk flydende gødning. Næringsstofferne i gødningen er udtrukket af plantebaseret overskudsmateriale fra landbruget og er 100% fri for pesticidrester.
        • Produkttype: Organisk gødning.

        Spørgsmål og svar

        Hvad er en organisk gødning?

        Der findes to typer af gødning: Kunstgødning og organisk gødning. Kunstgødning er en mineralsk / kemisk fremstillet gødning og en organisk gødning er en 100% naturlig gødning.

        Hvad er NPK?

        Planter har brug for forskellige mængder af næringsstoffer. Næringsstofferne angives som NPK: Kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Vælg altid en gødning med de NPK-værdier, som passer til den enkelte plante. Så er du sikker på, at planten får nøjagtig de næringsstoffer, som den har behov for.

        Jeg har et selvvandingssystem. Kan jeg bruge ECOstyle flydende blomstergødning?

        Ja. ECOstyle Blomstergødning kan du også give blomster til i selvvandingspotter og andre selvvandingssystemer.

        Typisk kan en organisk gødning ikke bruges i kapilærkasser, da den bundfælder og står og rådner i vandet. Hvad er anderledes ved ECOstyle Blomstergødning?

        Den unikke fremstillingsproces i ECOstyle flydende gødninger giver en mere naturlig klar og mere letflydende gødning end andre organiske gødninger, som oftest er mørkebrune og tyktflydende. En større del af næringsstofferne i ECOstyle flydende gødning Blomstergødning er derfor direkte tilgængelige for planten og kræver ikke lige så meget nedbrydning af det organiske materiale. Derfor sker der heller ikke den samme "forrådnelse", når vandet henstår. Derfor er ECOstyle Blomstergødning også velegnet til kapillærkasser, selvvandingspotter mv.

        Hvorfor er der krystaller i min organiske gødning?

        ECOstyle organiske gødninger er tilført næringsstoffer og der kan opstå krystaller, hvis der er et overskud af næringsstoffer, som ikke bindes til væsken i flasken. Krystallerne har ingen indflydelse på effekten af gødningen og kan ikke opløses.

        Er ECOstyle Blomstergødning baseret på planter?

        Ja. Næringsstofferne i ECOstyle Blomstergødning er udtrukket af plantebaseret overskudsmateriale fra landbruget og er 100% fri for pesticidrester. Gødningen indeholder ikke rester fra sukkerroeproduktionen i form af roemelasse/vinasse.

        Hvornår skal man give blomster gødning?

        Du skal give blomstergødning til dine blomster i blomsternes vækstsæson. Det er typisk i marts - oktober, hvor det er lyst og varmt, at blomsterne har brug for næring til at blive sunde og flotte. Gi' dem gerne gødning en gang hver måned i vækstsæsonen og ingen gødning i vintersæsonen.

        Login

        Forgot your password?

        Don't have an account yet?
        Create account