Plantesygdomme

Rust er en udbredt svampesygdom, som bl.a. findes på roser. Rosenrust skyldes rustsvampe, der bliver ført med vind og vejr. Læs, hvordan du kan forebygge rust på roser og andre planter.

Rustsvampe

Orden: Pucciniales.

Har du fundet rust på roser? Brun-rødlige pletter på bladene, kan få det til at ligne, at planterne er begyndt at ruste. Og faktisk er de rødbrune pletter rust. Bare ikke rust, som vi kender det fra jern. Rust på roser skyldes en svampesygdom kaldet rustsvamp.

I denne artikel om rustsvampe kan du læse:

• Levesteder for rustsvampe.
• Sådan ser rust ud.
• Rolle i økosystemet.
• Spredning af rustsvampe.
• Livscyklus for rustsvampe.
• Kan man bekæmpe rust?
• Sådan forebygger du rust på roser.

Levesteder for rustsvampe

Rustsvampe er snyltere, som lever på et hav af forskellige planter. Du finder fx rust på roser (kaldet rosenrust), træer, buske, urter og græsser.

Sådan ser rust ud

Der findes mange forskellige arter af rustsvampe, som kan variere i udseende. De har dog det tilfælles, at de alle danner orange-røde pletter på de angrebne plantedele. De orange-røde pletter er svampenes sporehuse.  

Udover at rustsvampe varierer fra art til art, kan arterne også variere, alt efter hvilken værtsplante de sidder på. Eksempelvis så danner Kølle-bævrerust (som er en rustsvamp med værtsskift), store orange bævrende, vingummiagtige frugtlegemer på enebær. Når den angriber tjørn og pærer, ses den kun som rustfarvede pletter på bladene.  

På rustsvampe uden værtsskift ser man både sommersporer og vintersporer på samme plante. Først ser man de rustfarvede sporehuse og hen mod vinteren dannes sorte sporehuse, som først spirer det følgende år.  

Her ses, hvordan rust på roser (også kaldet rosenrust) ser ud.

Rolle i økosystemet

Rustsvampe er snyltesvampe. Det betyder, at de er parasitiske svampe, der enten dræber eller svækker deres vært. Snyltesvampe lever af værtens døde eller levende celler, hvilket svækker værten eller i værste tilfælde dræber den.  

I de fleste tilfælde dræber rustsvampe ikke deres vært, men svækker dem kun. Det kan dog have en negativ effekt på frugter og afgrøder.  

Har du fundet rust i dine planter, kan det dog betyde, at de - udover at se triste ud - også bliver mere modtagelige overfor andre sygdomme. De vil måske også få sværere ved at klare større udsving i vejret, som fx tørke.

Spredning af rustsvampe

Hos rustsvampe findes både arter med værtsskifte og uden værtsskifte i deres livscyklus. De arter af rustsvampe, som har værtsskifte, har både en sommer- og en vintervært. Det betyder, at de om sommeren sidder på én plante, men skifter til en ny plante om vinteren for at overleve.  

Ligesom andre svampe spredes rustsvampe med sporer via vind eller vand.  

Rustsvampe kan have helt op til 5 forskellige sporestadier, men antallet af sporestadier varierer fra art til art.

Livscyklus for rustsvampe

Sortrust er en art af rustsvamp, der findes på græsser. Den har en fuldstændig livscyklus, som inkluderer alle de 5 sporestadier, der findes hos rustsvamp. Den livscyklus beskrives derfor her:  

Stadie 1: Sortrust starter som en basidiespore på vild berberis. Fra basidiesporen spirer en hyfe, som er en svampetråd på et af berberises blade. Svampetråden udvikler haustorier, som er en form for ernæringshyfe eller -svampetråde. De suger næring fra berberis planten.  

Stadie 2: Næringen og energien, som indhentes fra planten, bliver brugt til at danne spermogonier, som er befrugtningsorganer, der indeholder encellede sporer kaldet spermatier. To spermatier mødes og fusionerer og danner skålrustanlæg, kaldet æcider, og heri dannes kæder af skålrustsporer.  

Stadie 3: Disse sporer kan dog ikke overleve på berberis planten og derfor sker der et værtsskifte til græsser. På græsserne dannes der en masse sommersporer, kaldet uredospoere. Sådan en hobe af sommersporer er kun millimeter store, men indeholder flere hundredetusinder sporer. Disse sporer er klar til at inficere mange nye planter i løbet af sommeren.  

Stadie 4: I sensommeren dannes en ny hobe af sporer kaldet teliosporer, som er vintersporer. Fra vintersporerne dannes stilksporeceller, også kaldet basidier.  

Stadie 5: Disse basidier danner stilksporer, som på ny kan inficere vild berberis og gentage cyklussen. Der findes ikke sortrust i Danmark længere, da det i 1903 blev forbudt at plante almindelig berberis i Danmark.  

Som tidligere nævnt er der mange arter af rustsvamp, som ikke har alle 5 sporestadier i deres livscyklus. Det er heller ikke alle arter, der har værtsskifte.

Kan man bekæmpe rust?

Rustsvampeangreb kan være meget generende, da de kan påvirke planterne meget negativt. De rustfarvede pletter ser ikke bare grimme ud - de kan også være skyld i, at dine planter taber bladene. I værste tilfælde kan svampesygdommen også ødelægge afgrøder eller frugterne på frugttræer og -buske.  

Når først en plante har fået rust, kan man ikke bekæmpe det.  

Der findes dog nogle råd, der kan hjælpe med at forebygge angreb mod fx rust på roser, også kaldet rosenrust.

Sådan forebygger du rust på roser

Vælg modstandsdygtige planter  

Du kan mindske risikoen for rosenrust betydeligt ved at vælge modstandsdygtige planter. Fx er bedroser og buskroser rimelig modtagelige for rosenrust. Hvis du vil undgå rust på roser, kan det være en fordel at vælge buketroser, som er mere modstandsdygtige.  

Tjek planterne  

Når du køber nye planter eller modtager stiklinger, kan du risikere at plantedele er inficeret med rust. Du kan forebygge rust på roser ved at tjekke planterne, inden du køber og planter dem ud. Er der angrebne dele, skal du sørge for at fjerne dem inden udplantningen.  

Forebyg med rette mængder vand og gødning  

Sunde og stærke planter er generelt mere modstandsdygtige overfor en lang række sygdomme. Vil du undgå rust på roser, skal du derfor sørge for, at roserne hverken mangler vand eller næring. Sørg for at dine roser har den rette mængde næring ved at give dem en god organisk rosengødning.  

Sørg for godt luftskifte  

Svampesporerne elsker og trives i stillestående og fugtigt luft. Sørg derfor for, at dine planter ikke står for tæt og beskær dem, når de bliver for frodige. Det er med til at give planterne et godt luftskifte og minimere risikoen for rustsvampe.  

Fjern nedfaldsblade  

Husk at fjerne nedfaldsblade i efteråret, da en lang række svampesporer overvintrer i dem, bl.a. rustsvampe. Du mindsker derved spredningen, når du fjerner dem.  

Fjern angrebne dele  

Du kan forhindre rosenrust betydeligt i at sprede sig yderligere ved at fjerne angrebne dele. Her gælder det om at være grundig, så rosenrusten ikke blusser op igen. Undgå at smide inficerede plantedele i komposten. Ellers kan svampesporerne sprede sig med luften igen.