Kartoffelsygdomme: Kartoffelskimmel | ECOstyle

Kartoffelskimmel: Er der sygdom i dine kartoffelplanter?

  • , skrevet af Nikki Lund
Kartoffelskimmel er sygdom i kartoffelplanter

Kartoffelskimmel får kartoffeltoppene til at visne ned og kartoflerne til at rådne. Det er en berygtet plantesygdom, hvis angreb har forårsaget sult i en sådan grad, at 1 million irere led sultedøden i 1845. Læs mere om den ødelæggende plantesygdom i denne artikel og se, hvordan du kan forebygge kartoffelskimmel i dine kartoffelplanter.


Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

Klasse: Oomycete (ægsporesvampe). 

Om sommeren er der mange haveejere, der frygter kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel skyldes en svampelignende mikroorganisme, som tilhører klassen ægsporesvampe. Trods navnet er ægsporesvampe faktisk ikke ægte svampe, men derimod nærmere beslægtet med alger end svampe. 

I denne artikel om kartoffelskimmel kan du læse: 

  • Levesteder for kartoffelskimmel.
  • Kartoffelskimmel kendetegn.
  • Hvordan smitter kartoffelskimmel?
  • En svær kartoffel sygdom at få bugt med.
  • Sådan forebygger du kartoffelskimmel.

Levesteder for kartoffelskimmel

Ligesom andre kartoffelsygdomme rammer kartoffelskimmel ikke kun kartoffelplanter. Den kan også angribe andre planter fra natskyggefamilien, som kartoflen tilhører, fx tomater. 

Kartoffelskimmel er desuden afhængig af fugtighed, temperatur og adgang til næring. Temperaturen behøver blot at være over 4 °C, før den kan vokse. Kartoffelsygdomme som kartoffelskimmel har derfor optimale leveforhold i de fugtige danske somre. 

Kartoffelskimmels foretrukne næring er sukkerstof, som den får adgang til gennem spalteåbninger på undersiden eller fra sårede plantedele. Sårede plantedele kan skyldes bl.a. skadedyrsangreb, høst og transport.

kartoffelsygdomme

Kartoffelskimmel kendetegn

Er dine kartoffelplanter angrebet af kartoffelskimmel, vil den få rynkede og brune/grålige blade. Hvis vejret er tørt nok, vil du ofte kunne se en hvid skimmellignende belægning på bladenes underside. 

Der kan også forekomme brune sår på plantestænglen. Er der gået sygdom i kartoffelplanterne, kan selve kartoflerne også få brunlige og blygrå pletter, som bl.a. ses, når man skærer kartoflen over. Smittede kartofler vil med tiden blive bløde og ildelugtende og begynde at rådne. 

Vær opmærksom på, at ikke alle brune blade er et tegn på kartoffelskimmel. Er du i tvivl, om dine planter er ramt af kartoffelsygdomme, kan du lade bladet sidde på 1-2 dage. Hvis det er kartoffelskimmel, vil smitten eksplodere og sprede sig.

Hvordan smitter kartoffelskimmel?

Kartoffelskimmel smitter med sporer, som kan spredes via luften - men også fra jorden. Denne kartoffel sygdom kan smitte på følgende 3 måder: 

Topsmitte: Luftbårne sporer kan spredes over store afstande. Her lander sporerne på plantens blade, som smittes. Topsmitten kan sprede sig til resten af planten og kartoffel sygdommen kan dermed smitte selve kartoflerne. 

Jordsmitte: Kartoffelskimlens sporer kan føres fra toppen og ned i jorden til knoldene med regnvand. Kartoffelskimmel kan dog også efterlade overvintrende ægsporer i jorden, som smitter nye kartofler. 

Knoldsmitte: Smitten spredes fra gamle inficerede knolde, der smitter de nye kartofler. 

Kartoffelskimmel kan lave både vegetativ og kønnede formering.

En svær kartoffel sygdom at få bugt med

Har du sygdom i dine kartoffelplanter, så kryds fingre for, at det ikke er denne kartoffel sygdom. Kartoffelskimmel kan nemlig ødelægge hele høsten af kartofler og det er derfor en af kartoffeldyrkernes største frygt. Kartoffelskimmel spreder sig nemlig hurtigt og kan være rigtig svær at komme af med, hvis planterne først er ramt.

forebyg kartoffelskimmel

Sådan forebygger du kartoffelskimmel

Vælg modstandsdygtige planter 

En af de bedste måder at undgå kartoffelsygdomme er ved at vælge modstandsdygtige sorter. Vælg fx Raja, Hanna, Ditta, Jutlandia eller Sava. 

Forebyg kartoffel sygdomme med hypning 

Det er vigtigt, at dine kartofler bliver hyppet. Når du hypper dine kartofler, kan knoldene bedre udvikle sig og det beskytter samtidig knoldene mod smitte fra de sporer, som føres ned med regnvandet. 

Forebyg kartoffelskimmel med SvampeFri 

SvampeFri hjælper dig med at forebygge kartoffelskimmel ved topsmitte. Sprøjt SvampeFri blandingen på de kartoffelplanter, du ønsker at beskytte og sørg for at være grundig. 

Husk sædskifte 

En vigtig tommelfingerregel er, at du ikke må dyrke dine kartofler det samme sted som sidste år. Hvilesporer kan nemlig gemme sig i jorden, hvis kartoflerne var inficeret året før. 

Sørg for god luftcirkulation omkring kartoffelplanterne 

Kartoffelskimmel trives i et fugtigt miljø og du kan derfor forebygge angreb, hvis du sørger for god luftskifte mellem planterne. Plant kartoffelplanterne med god afstand og tynd lidt ud i bladene, hvis de bliver for frodige. 

Fjern angrebne plantedele 

Viser en plante tegn på kartoffelskimmel? Så fjern de angrebne dele og undgå yderligere smittespredning. Ved slemme angreb er det nødvendigt at fjerne hele den grønne plante. Husk at brænde/destruere angrebne dele, da det ellers kan smitte fra kompostbunken. 

Høst kartoflerne forsigtigt 

Sørg for at være forsigtig, når du graver kartoflerne op. Sårer du kartoflerne, giver du kartoffelskimmelsvampen lettere adgang til næring og så kan den lettere angribe.

Klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account