Havekalender juni: Hvad kan man lave i haven nu? | ECOstyle – ecostyle-dk

Havekalender juni: Hvad kan man lave i haven nu?

  • , skrevet af Nikki Lund
Havekalender juni: Hvad kan man lave i haven nu?

Haven er så fin og frodig nu. Har du blomster i haven kan du med et simpelt trick forlænge blomstringen. Se her, hvad du skal være opmærksom på i haven lige nu.


5 tips til haven i juni

Haven gror helt vildt i øjeblikket og det er derfor vigtigt, at du bl.a. sørger for, at dine planter har næring til at vokse sig smukke og sunde. Det er en skøn tid i haven, så husk at nyd det. Læs vores 5 gode råd til haven i juni her. 

  • Vær opmærksom på drivhuset.
  • Fjern visne blomster i haven.
  • Gød blomsterbed, krukker, afgrøder og græsplæne.
  • Klip hækken - eller vent.
  • Giv dine roser en kærlig omgang.

Indeklima i drivhus

Vær opmærksom på drivhuset

Vejret i juni byder ofte på varmere temperaturer og høj luftfugtighed. Det er de perfekte forhold for svampesygdomme, som kan ødelægge din høst. 

For at undgå skimmelangreb i dit drivhus er der 2 ting, du skal sørge for: 

  • Vand tidligt på dagen. Sørg for at vande først på dagen, så planterne kan nå at optage vandet. Vander du i de varme timer, fordamper vandet nemlig og sætter sig som kondens i løbet af aftenen og natten.
  • Skab luftcirkulation. Hold drivhusdøren og én af vinduerne åbne for at skabe en naturlig luftcirkulation. Frem luftcirkulationen ved at tynde ud i bladene hos de lidt for frodige planter.

Fjern visne blomster

Fjern visne blomster i haven

Elsker du blomster i haven, men synes du, at dine elskede blomster afblomstrer alt for hurtigt? 

Hvis du ønsker at få flere blomster på dine planter, eller bare at forlænge blomstersæsonen generelt, er et rigtig godt blomstertrick at fjerne de visne blomster og blade løbende. 

Når du fjerner de visne dele, undgår du nemlig, at dine planter bruger unødig energi på dem. I stedet kan de bruge krafterne på at vokse og sætte nye smukke blomster. På den måde forlænger du altså blomstringsperioden på dine planter, så du kan nyde deres smukke farver og dufte endnu længere.

Gød blomsterbed, krukker, afgrøder og græsplæne

Gød blomsterbed, krukker, afgrøder og græsplæne

Der er fuld gang i haven i juni og dine planter gror lystigt. 

Det er både græsplæne, grøntsager, bær og frugt. samt blomster i krukker og bed, som kan have godt af en omgang gødning i juni. 

Sørg for at bruge en god organisk gødning, når du skal i gang. Dine planter elsker nemlig organisk gødning, da de får lov til at optage næringen i deres eget tempo. 

Til gengæld kvitterer de dig med endnu flere og mere smagfulde frugter og grøntsager, sunde og flotte planter, samt en mere grøn og tæt græsplæne. 

Se vores store udvalg af organisk gødning.

Klip hækken i juni

Klip hækken i juni - eller vent

I princippet kan du klippe din hæk, så ofte du har lyst, men en gammel tommelfingerregel er at klippe den inden Skt. Hans. 

I nyere tid er det dog blevet mere og mere almindeligt at vente til efter Skt. Hans, når fugleungerne er fløjet fra reden. Så undgår man i højere grad at gøre skade på evt. fugle og fuglereder. 

Hvordan vil du have din hæk? 

  • Vil du gerne have din hæk til at stå skarpt og tæt? Så skal du klippe den ofte, så den holder sin 'stramme' form.
  • Vil du gerne slippe for at bruge så meget tid på den og kan du godt lide en mere organisk form? Så er det nok at klippe den 1-2 gange om året.

Tip: Husk at passe på fuglene, når du klipper hækken! De kan godt have tendens til at bygge rede derinde. Så tjek lige efter, inden du går i gang.

Rosenbed

Giv dine roser en kærlig hånd

Har du flerblomstrende roser i haven, skal du huske at gøde dem anden gang her i juni måned.  Hold desuden øje med vejret. Roser er krævende planter, som godt kan lide at stå i fugtig jord. Undgå derfor, at de tørrer ud ved at vande ofte og gerne gavmildt, særligt i tørre perioder. 

Undgå skadedyr og sygdomme i dine roser: 

  • Minimér risikoen for meldug ved at vande dine roser nede ved rødderne og forebyg med SvampeFri. Når du vander udover plantedele stiger risikoen for svampesygdomme.
  • Tjek dine roser for bladlus og fjern dem med fx InsektFri Spruzit, når du ser dem. Bladlusene suger nemlig livet ud af dine planter og større angreb kan derfor resultere i deformaliteter eller dårlig plantevækst.

Klar til mere inspiration?

Login

Forgot your password?

Don't have an account yet?
Create account