Skadedyr

Iberisk skovsnegl, bedre kendt som dræbersnegl. Hvordan kom den iberiske skovsnegl til Danmark? Er iberisk skovsnegl en invasiv art? Find ud af det lige her.

Iberisk skovsnegl (Arion lusitanicus el. Arion vulgaris)

Familie: Arionidae.

Du kender den nok bedre under et andet navn. Iberisk skovsnegl bliver som regel omtalt som dræbersneglen, fordi den på kort tid kan invadere og ødelægge både blomsterbed og køkkenhave med sin store appetit. Navnet dræbersnegl kommer også af, at iberiske skovsnegle er kannibaler og derfor godt kan finde på at spise sine egne artsfæller.

Den iberiske skovsnegl er uden tvivl Danmarks mest forhadte snegl.

I denne artikel om iberiske skovsnegle kan du læse:

• Hvordan ser iberisk skovsnegl ud?
• Er den iberiske skovsnegl en invasiv art?
• Hvordan formerer den iberiske skovsnegl sig?
• Hvor lang tid lever den iberiske skovsnegl?
• Hvad spiser iberiske skovsnegle?
• Iberiske skovsnegle i økosystemet.
• Hvordan bekæmpes den iberiske skovsnegl?

Hvordan ser iberisk skovsnegl ud?

Den iberiske skovsnegl bliver som fuldvoksen ca. 7-15 cm lang og har ikke noget hus.  

Typisk er iberisk skovsnegl rødbrun, men kan variere fra orange til mørkebrune farver. Nogle iberiske skovsnegle ser endda næsten sorte ud og der er da også fundet er par hvide eksemplarer (albino). Med den store farvevariation forveksles den iberiske skovsnegl ofte med to af vores danske skovesnegle arter; rød skovsnegl og sort skovsnegl.  

Et af den iberiske skovsnegls kendetegn er dog, at den har en orangebrun fodbræm med tydelig mørk tværstribning. Fodbræmmen er den kant, der omkranser sneglens krop nederst ved jorden.  

Både den sorte og røde skovsnegl har også en tværstribning på forbræmmen, men den er ikke nær så tydelig som hos den iberiske skovsnegl.

Er den iberiske skovsnegl en invasiv art?

Den iberiske skovsnegl (måske bedre kendt som dræbersneglen) hører oprindeligt ikke hjemme i Danmark og den anses derfor som en invasiv art.  

Man mener, at den iberiske skovsnegl har spredt sig til Nordeuropa via jord og planter, som er blevet transporteret herop.  

Fordi den iberiske skovsnegl ikke har noget hus, foretrækker den at leve fugtige steder. Du finder den derfor ofte i fugtige områder i haver og parker, og sandsynligheden for at se den er størst morgen og aften, når duggen gør græsset fugtigt.

Hvordan formerer den iberiske skovsnegl sig?

Iberiske skovsnegle er hermafroditter, hvilket betyder, at de har ét kønsorgan, ovotestis, som kan danne både æg og sædceller.  

Den iberiske skovsnegl begynder at lægge æg, når temperaturen er over 5° C og lægger dem over flere måneder. Snegleæggene lægges ofte i klumper på 20-30 stk. i fx hulrum i jorden, løs jord, under blade, mos og affalds- eller kompostbunker. Du kan genkende æggene på deres kuglerunde form, som er ca. 4 mm i diameter og glasklare, når de bliver lagt. Efter et par dage bliver æggene mælkehvide og efter 3-5 uger klækker de.  

En enkelt iberisk skovsnegl lægger op til 400 æg i løbet af en sæson, men det er dog ikke dem alle, der overlever.

Hvor lang tid lever den iberiske skovsnegl?

I Danmark lever den iberiske skovsnegl ca. 1 år.  

Sæsonen starter i marts-maj måned (afhængigt af vejret), når foråret kommer og temperaturen stiger til 5° C. Her kommer de unge ikke-kønsmodne iberiske skovsnegle frem fra deres skjul og begynder at spise løs af haven igen. De har overvintret i hulrum i jorden eller i kompost- og affaldsbunker, hvor de har været i ly for kulden og spist lige akkurat nok for at kunne overleve vinteren over.  

De overvintrende dræbersnegle har forskellige aldre, så det er svært at sige, præcist hvornår på foråret, de er kønsmodne. Den iberiske skovsnegl begynder at lægge æg, så snart den er kønsmoden og temperaturen er over 5° C.  

Der kan godt være flere generationer af iberiske skovsnegle i samme sæson, da de første æg lagt i foråret, godt kan nå at formere sig, inden året er omme.  

De voksne og kønsmodne iberiske skovsnegle begynder som regel at dø i midten af oktober, når temperaturen falder. Unge snegle, der endnu ikke er kønsmodne, finder steder at overvintre, til foråret atter kommer.

Hvad spiser iberiske skovsnegle?

Den iberiske skovsnegl er en grådig grovæder: den spiser nemlig stort set alt lige fra bløde plantedele til ådsler og ekskrementer. Nogle gange spiser de endda hinanden.  

Når den iberiske skovsnegl skal finde mad, bruger den sin lugtesans, som er dens mest veludviklede sans. Derfor tiltrækkes iberiske snegle også af stærkt lugtende ting, som fx krydderurter og råddent plantemateriale.  

Selvom der er mange påstande, så er der reelt ikke nogen, der ved, om den iberiske skovsnegl har en livret. Man mener i stedet, at den går efter det, der på det pågældende tidspunkt er lettest at komme til, har mest næring og er mest velsmagende.  

Ligesom andre snegle har den iberiske skovsnegl en anderledes måde at spise. Den iberiske skovsnegl spiser nemlig med tungen, som kaldes en raspetunge. På raspetungen sidder der små spidse tænder lavet af protein og kitin. Tænderne sidder på en membran uden på tungen og ved hjælp af muskler kan de glide frem og tilbage over deres mad. Maden kradses derfor op og ind i munden.

Iberiske skovsnegle i økosystemet

Vidste du, at snegle er nyttedyr, som spiller en vigtig rolle i det naturlige kredsløb af næringsstoffer? Snegle nedbryder og omsætter nemlig dødt organisk materiale. Under processen findeler sneglene materialet så meget, at det bliver tilgængeligt for svampe og bakterier, som nedbryder materialet yderligere. Her bliver der frigjort næringsstoffer, fx fosfor og kvælstof, som så kan optages af planter.  

Den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersneglen, er selvfølgelig også en del af kredsløbet, men den kan også gøre mere skade end gavn herhjemme i Danmark. Den iberiske skovsnegl udkonkurrerer vores oprindelige danske skovsnegle.  

Problemet er nemlig, at den iberiske skovsnegl ikke har så mange naturlige fjender i Danmark - endnu. Det skyldes bl.a., at den kan være mere sej og slimet end de danske skovsnegle og derfor ikke er så attraktiv at spise. Det danske klima er desuden også koldere og fugtigere sammenlignet med Portugal og Spanien, hvor den oprindeligt hører hjemme. Begge dele betyder, at bestanden af iberiske skovsnegle ikke bliver holdt naturligt nede i Danmark.

Hvordan bekæmpes den iberiske skovsnegl?

Har du problemer med den iberiske skovsnegl - eller vil du gerne forebygge et snegleangreb i din have?  

Det er særligt i våde perioder henover sommeren, at den iberiske skovsnegl kommer på besøg i haven og bliver et problem. I løbet af ganske kort tid kan både køkkenhave og blomsterbed være invaderet af de grovædende iberiske skovsnegle - og bliver antallet stort nok, kan det være nærmest umuligt at komme dem til livs. Sådan kan det i hvert fald føles.  

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre. Læs vores store snegleguide og bliv fri for den iberiske skovsnegl.