Sådan laver du en ørentvist-krukke til naturlig bekæmpelse af bladlus

Tiltræk ørentviste mod bladlus med en ørentvist krukke

Har du problemer med bladlus i blomsterne eller måske i drivhuset? Så kan du alliere dig med bladlusens naturlige fjende: Ørentvisten. Sæt ørentvist-krukker op i haven og minimér antallet af bladlus i dine planter.

Hvad er en ørentvist-krukke?

En ørentvist-krukke er en form for insekthotel, som tiltrækker særligt ørentviste. Ved at skabe gode forhold for ørentviste, fx i dit blomsterbed eller i drivhuset, vil ørentviste være med til at reducere antallet af bladlus.

Bladlusen har mange naturlige fjender, bl.a. ørentviste. Ørentviste elsker at spise bladlus, men også mider og æg fra andre skadedyr, og er derfor dine små hjælpere i haven.

Sådan bekæmper du bladlus med en ørentvist-krukke

ørentvist krukke mod bladlus
Det skal du bruge til en ørentvist-krukke:
  • En krukke
  • Halm, hø, stofstrimler eller avispapir
  • Et stykke reb/snor eller en bambuspind
  • Evt. vandbaseret lim
Sådan laver du en ørentvist-krukke:
  1. Ønsker du at hænge ørentvist-krukken op, fx i et frugttræ, skal du starte med at fæstne reb eller snor på krukken og klippe snoren i den ønskede længde.
  2. Fyld krukken med noget halm, hø, stofstrimler eller fugtigt avispapir, men sørg for at krukke ikke er for tæt pakket. Skal den hænges op, er det en god idé at fastgøre fyldet med noget vandbaseret lim. Skal den stå på en bambuspind, vil fyldet blive holdt i spænd mellem krukke og pind, hvis du sørger for at bukke det ned over pinden.
  3. Hvis du gerne vil lokke ørentviste hurtigere til krukken, kan du lægge krukken med fyld på fugtige mørke steder hvor ørentviste gerne holder til. Lad den ligge her et par dage for at lokke ørentviste ind i krukken. Alternativt kan du også stille den direkte på bambuspinden, men der kan dog gå lidt længere tid, før ørentviste finder frem til krukken.
  4. Når der er ørentviste i krukken, kan du hænge den op eller stille den på en bambuspind. Vælg gerne steder som fx køkkenhave, drivhus, blomsterbed eller andre steder, hvor du har problemer med bladlus.

Find mere inspiration og rådgivning til haven

Ørentvist-krukke: et effektivt værktøj mod bladlus

ørentvist bekæmper naturligt bladlus husråd mod bladlus

Mange tænker måske ikke over det, men ørentviste er virkelig gavnlige insekter i haven. Ved at give dem gode skjulesteder i form af ørentvist-krukker, fremmer du den naturlige balance i haven og samtidig bliver bladlusene holdt nede - helt naturligt.

Når du allierer dig med bladlusens naturlige fjender, vil du opleve væsentligt færre bladlus i din have. Du vil aldrig blive helt fri for bladlus, men med hjælp fra bl.a. ørentviste reduceres angreb og mængde betydeligt - og det vil derfor også være en mere overskuelig opgave for dig at fjerne resten.

At lave en ørentvist-krukke er derfor en nem og effektiv måde at bekæmpe bladlus - på en helt naturlig måde. Så hvad venter du på?

Lad dig inspirere af vores løsninger

Blomstergødning
Blomstergødning

Vil du gøre det ekstra godt for dine blomster ude og inde? ...

Ferramol sneglemiddel
Ferramol sneglemiddel

Dræbersnegle? Bliv fri for dræbersnegle og andre snegle i ...

InsektFri Spruzit
InsektFri Spruzit

Beskyt dine planter med insekt gift, der indeholder ...

Universalgødning, granuleret
Universalgødning, granuleret

En organisk universalgødning giver en sund og flot have - ...

Rosengødning
Rosengødning

Roser er yndefulde i sig selv, men ligesom mennesker, ...

Rhododendron- og hortensiagødning
Rhododendron- og hortensiagødning

Et surbundsbed med rhododendron er utrolig smukt. Ved at ...

InsektFri Siltac
InsektFri Siltac

Få smukke roser fri for skadedyr med InsektFri Siltac ...

InsektFri Insektsæbe klar-til-brug
InsektFri Insektsæbe klar-til-brug

Har du problemer med klistrede bladlus i roser eller ...

InsektFri Insektsæbe koncentrat
InsektFri Insektsæbe koncentrat

Har du problemer med bladlus i hækken eller spindemider i ...